Dansk succes-iværksætter har set lyset - nu vil han udbrede ny metode: "Moderne tech-virksomheder taber, hvis de ikke anvender growth hacking"

Growth hacking er en samtænkning og markedsføring og produktudvikling, og hvis du som moderne tech-virksomhed ikke growth hacker, kan du ikke vinde, lyder det fra den danske iværksætter Morten Elk.

Den danske iværksætter Morten Elk har en ph.d i teoretisk atomfysik.

Derfor var det naturligt for ham at gå videnskabeligt til værks, da han i 2001 stiftede sin virksomhed Simplesite (dengang 123hjemmeside, red).

"Det ligger i vores DNA at eksperimentere og måle på alt, men i lang tid tænkte vi ikke på, at det var noget, der havde et særligt navn. For os var det bare en naturlig måde at gøre det på," fortæller Morten Elk til Computerworld.

Men da han i 2010 læste et blogindlæg af den amerikanske it-markedsføringsguru Sean Ellis, gik det op for ham, at de hos Simplesite var "growth hackers". 

Læs også: Dansk startup fik ni millioner kroner, men endte hurtigt med ryggen mod muren: Her er historien om at finde en vej ud af problemerne

Samtænkning af markedsføring og produktudvikling
Sean Ellis er kendt for netop at være ophavsmand til begrebet growth hacking.

Det defineres normalt som digital disciplin, der samtænker marketing og produktudvikling.

Nogle gange omtales growth hacking også som scientific marketing. Altså videnskabelig markedsføring.

Det måske bedste eksempel på fænomenet finder vi ifølge Morten Elk hos sociale netværk som Facebook eller LinkedIn, hvor der er en meget tæt forbindelse mellem produktets kvalitet og væksten i antallet af brugere.

"Her udgør forbindelsen til dine venner selve produktet. Når du udvider dit netværk, får du derfor et bedre produkt. Det betyder, at hvis Facebook eller LinkedIn kan gøre det en lille smule lettere at få nye venner, så får de flere kunder, men de skaber samtidig også mere værdi for brugerne," forklarer Morten Elk.

En growth hackers opgave er således at skabe produkterforbedringer, der er med til at øge kundetilstrømningen.

En forretning med tre led
Ifølge Morten Elk er digitale produkter dog generelt kendetegnet ved, at der er en tæt sammenhæng mellem produktet og og kundetilstrømningen,

Det er også tilfældet hos Morten Elks virksomhed Simpesite, der er en abonnementstjeneste, som gør det let at bygge en hjemmeside.

Han forklarer, at virksomhedens forretning i praksis bygger på en kæde, der står af tre led.

Kæden starter med at Simplesite køber sig til trafik via eksempelvis Google Adwords. Den trafik skaber besøgende, der prøver produktet, og en af del de besøgende ender med at købe produktet. 

"Der er nogle meget voldsomme feedback loops i den kæde, hvor en forbedring i et enkelt af kædens led forbedrer hele kæden. Det vil sige, at hvis jeg kan lave en produktforbedring, der betyder, at tre gange så mange mennesker får en succesoplevelse, når de opretter et website hos os, så betyder det formentligt også, at jeg kan sælge tre gange så mange abonnementer på den samme trafik," siger han.

Mere værdi for marketing-kronerne
Med andre ord giver produktforbedringen Morten Elk tre gange så stor værdi for de marketingkroner, som han bruger til at købe trafik for.

Og det er ifølge Morten Elk her, at det for alvor begynder at blive interessant.

"For hvis min markedsføring er begrænset af, at jeg kun kan betale et fast beløb per kunde, kan jeg på grund af min bedre konvertering nu betale tre gange så meget for et klik. Det betyder, at jeg kan købe tre gange så meget trafik hos Google, men det kan også åbne for, at jeg kan anvende nogle helt nye marketingskanaler," siger han.

Har startet nordisk netværk
For Morten Elk har opdagelsen af growth hacking været så væsentlig en erkendelse, at han har taget initiativ til at starte netværket Nordic Growth Hackers. 

Hvert kvartal afholder netværket et arrangement i Founders House på Islands Brygge i København, hvor udviklere og ledere fra iværksætter-miljøet kan dele erfaringer og netværke med hinanden. 

Læs også: Kendte danske stjerne-iværksættere i spidsen for ny investeringsfond - står klar med store summer til danske it-startups

I fremtiden taber du, hvis du ikke growth hacker
I fremtiden bliver det ifølge Morten helt afgørende virksomheder, at de kan mestre værktøjerne i growth hacking-værktøjskassen, og det årsagen til, at han valgt at gå aktivt ind i kampen for at udbrede kendskabet til disciplinen. 

"Moderne tech-virksomheder taber, hvis de ikke anvender growth hacking. For det gør deres konkurrenter. Derfor skal du være god til growth hacking på samme måde, som du i dag også skal være god til udvikling, test og design," fortæller han. Fik ti procent flere kunder med simpelt trick
Morten Elk giver et konkret eksempel på et stykke growth hacking, som de har udført hos SimpleSite. 

Han forklarer, at en meget stor del af de brugere, der kommer ind på SimpleSites hjemmeside kommer fra Google-søgninger på "how to create a website."

Det viser sig dog, at mange mennesker også søger på "how to create a blog," selvom deres forståelse af en blog er identisk med det, som Simplesite kalder for et website. 

Da de kom til den erkendelse hos SimpleSite udarbejdede de en løsning, der betyder, at folk der søger på ‘how to create a blog' i dag bliver mødt af en tilpasset udgave af Simplesites hjemmeside, hvor ordet website er erstattet af ordet blog, 

"I stedet for ‘what color do you want for your website', står der nu ‘what color du you want for your blog'. På den måde viser vi brugerne, at vi forstår dem. Det er en banal ændring, men det gav os faktisk 10 procent flere kunder. Det er bare et ud af sindsygt mange eksempler på små optimeringer, der kan styrke din vækst og forbedre din konkurrencedygtighed. Lægger du dem alle sammen kan forskellen være enorm," siger han. 

En del af  growth hacking- disciplinen er implementeringen af de forskellige tiltag, men en anden del er de bagvedliggende erkendelser. Hvordan når I frem til dem?

"Det er en blanding af intuition og systematik. Vi kigger på trafiktal, laver user-testing-videoer og kigger på vores konkurrenter, og på baggrund af det, bruger vi vores sunde fornuft. Desværre er det sådan, at ni ud af ti af dine ideer viser sig at være dårlige. Min erfaring er, at 10 procent procent af ideerne er gode, 20 procent er skadelige og 70 procent har ikke nogen mærkbar effekt. Netop derfor er det også helt afgørende, at du måler på dine tiltag," siger han.

Læs også: 
21-årige Daniel bor på et værelse i San Francisco med to venner og drømmer om succes: "En del investorer har allerede taget kontakt" 



Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...
mest debaterede artikler

Premium
Udbetaling Danmark skal forhandle om mulig kompensation med Netcompany til efteråret
Interview: Inden årsskiftet står det klart, om Netcompany skal kompensere Udbetaling Danmark for de startvanskeligheder, der har været i forbindelse med det nye boligstøttesystem. "Jeg kan hverken be- eller afkræfte, at vi kommer til at bede om et pengebeløb fra Netcompany," lyder det fra Søren Eismark, underdirektør i ATP, som står bag Udbetaling Danmark.
Computerworld
Ny-opdaget malware blokerer programmer som forsøger at slette den: Særligt windows 10 er ramt
En ny type malware er blevet opfanget, der både overvåger din computer og generer falske reklameindtægter til bagmændende. Og så har den en forkærlighed for Windows 10.
CIO
Henrik Jeberg om at arbejde i Silicon Valley: "Er du dygtig nok får du tilbud der får en til at falde ned af stolen."
Henrik Jeberg bor i San Francisco og er direktør i Hampleton Partners, der rådgiver om opkøb med særligt fokus på teknologi. Hør ham fortælle om forskellen på Danmark og Silicon Valley - og om nogle af de vilde forhold der hersker i verdens ubestridte tech-hovedstad.
Job & Karriere
KMD opsagde tryghedsaftaler med medarbejderne få måneder før 300 medarbejdere blev outsourcet til IBM
KMD har i løbet af foråret opsagt to såkaldte tryghedsaftaler med en del af selskabets medarbejdere. Når aftalerne stopper ved udgangen af 2018, er de pågældende medarbejdere ikke længere berettiget til særlig godtgørelse. Det kan få konsekvenser, hvis IBM som forventet skærer i antallet af de 300 KMD-medarbejdere, som selskabet overtager.
White paper
Du slipper ikke … digitaliseringen rammer også dig og din virksomhed. Men gå ikke i panik, for de fundamentale færdigheder er (næsten) de samme som altid
Hvordan slipper industrivirksomheder i alle størrelser igennem det minefelt af markedskræfter, stadig mere krævende digitale kunder, konkurrencepres og digitale forventninger? Nøglen er at begynde med det fundamentale. Mennesker, smidige processer, digitalt lederskab og tilfredse kunder. Læs dette whitepaper fra Columbus med bidrag fra eksperter og få indsigt i relevant benchmarking. 24 sider på engelsk.