Artikel top billede

Smartphonen giver din tablet og pc baghjul: Du bruger langt mest data med smartphonen

Det mobile bredbånd over LTE og snart også 5G fører til et voldsomt boom i trafikken. Det er smartphonen, der er langt den største data-sluger.

Det kan godt være, at du føler, at din smartphone allerede i dag er glohed på grund af dit massive dataforbrug i apps som Netflix, YouTube og Instagram.

Det nuværende dataforbrug på smartphonen er dog intet imod det forbrug, der er udsigt til.

Hvor en smartphone i Vesteuropa i dag har et månedligt dataforbrug over mobilnettet på omkring fire gigabyte per måned, så vil det i 2022 være steget til 22 gigabyte.

I Nordamerika vil det gå fra syv gigabyte om måneden i dag til 26 gigabyte i 2022.

Det fremgår af Ericssons netop offentliggjorte mobility-rapport 2017 (PDF).

"Faktorer, der vil drive en stigning i dataforbruget, inkluderer en vækst i antallet af LTE-abonnementer, forbedrede devices og mere attraktive data-planer, ligesom der vil være en stigning i data-intensivt indhold," skriver netværksgiganten.

Læs også: 5G-nedtur truer: Vesteuropa og Danmark kan blive tabere i 5G-kapløbet

Smartphonen fører an

Mens det måske ikke er så overraskende, at der er dømt databoom også i de kommende år, så er det opsigtsvækkende, hvor meget smartphonen fylder som data-sluger sammenlignet med tablets og pc'er.

"Den totale mobile datatrafik forventes at stige med en årlig vækst på 42 procent fremadrettet, og den smartphone-genererede trafik vil dominere endnu mere, end den gør i dag."

"Ved udgangen af perioden vil over 90 procent af den mobile datatrafik komme fra smartphones," skriver Ericsson.

Det skyldes naturligvis ikke mindst, at en smartphone er sat op til at benytte LTE-nettet fra starten af, mens en tablet eller pc oftere vil blive koblet op til et WiFi-netværk. 

Så meget mere trafik skal mobilnettet klare

Den mobile datatrafik i Vesteuropa vil ifølge Ericsson stige med en faktor otte fra 2016 til 2022.

Det betyder, at der samlet vil blive sendt og modtaget lige knap 10 exabyte data over mobilnettet per måned i 2022.

Det er stort set samme niveau, der er udsigt til i Nordamerika, mens den mobile datatrafik i Asien-Stillehavet vil boome endnu mere og nå omkring 32 exabyte per måned i 2022.

Læs også:

5G-nedtur truer: Vesteuropa og Danmark kan blive tabere i 5G-kapløbet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere