Mennesker i IT

publiceret: 14. juli 2017 kl. 12.34

Der var nogle dage, hvor det rygtedes i pressen, at jeg skulle være ny topchef for EMC. Næste dag sagde rygterne, at vi  i VMware gik sammen med HP, og dagen efter at vi gik sammen med Dell.

Der var mange spørgsmål frem og tilbage. Så kom offentliggørelsen af sammensmeltningen med Dell, og markedet reagerede meget negativt over for VMware. Aktien gik fra 80 dollar pr. aktie til 40 dollar pr. aktie i løbet af få måneder. 

Kan du forestille dig situationen, hvor jeg skal ned og sige til alle vores ansatte, at alt er okay, og at alt kommer til at blive fint?


En dag sidder jeg ved siden af Michael Dell. Vi skal på scenen sammen foran omkring 1.000 medarbejdere eller deromkring. Så får jeg en SMS fra vores kommunikationschef, der siger, at der nu kommer en artikel om, at Michael Dell vil fyre mig. 

Jeg læner mig over til Michael Dell og spørger: “Michael, er der noget, jeg ikke ved”. Jeg viser ham beskeden, og vi griner højt. Jeg skulle ikke fyres, og vi talte endda om det hele, mens vi gik på scenen.

Det vigtige er, at mens det her drama udspiller sig, er en af mine metoder, at jeg må være stærk, så jeg kan virke inspirerende.

Hvis jeg møder på arbejde med et positivt udtryk og et smil og ligner en, der mener, at alting bliver fint, så vil alle folk kigge på mig og tænke, at jeg ved mere om, hvad der foregår, end de gør, og på mig ser det ud til at gå bedre, end de tror.

Pat Gelsinger, CEO hos VMWare




Flere mennesker i IT