Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: It-skandalen i Sverige udvikler sig - IBM’s underleverandører i Tjekkiet fik “nøglerne til riget” / Nordjysk it-teknologi til bedre passagerflow i lufthavne lander i Norge / Vestager napper en ordentlig luns af Googles overskud

It-skandalen i Sverige udvikler sig - IBM’s underleverandører i Tjekkiet fik “nøglerne til riget”. Nordjysk it-teknologi til bedre passagerflow i lufthavne lander i Norge. Vestager napper en ordentlig luns af Googles overskud.

Godmorgen. Sommeren lader fortsat vente på sig, så i mellemtiden får du her overblikket over de hurtige it-nyheder denne tirsdag.

It-skandalen i Sverige udvikler sig - IBM’s underleverandører i Tjekkiet fik “nøglerne til riget”

It-skandalen i Sverige udvikler sig dag for dag. Sagen drejer sig om den svenske Transportstyrelsen, som i foråret 2015 udliciterede it-driften til IBM. Det svenske sikkerhedspoliti havde i den forbindelse mistanke om muligt datalæk af personfølsomme oplysninger, og chefen for styrelsen blev efterfølgende i al stilhed afskediget og idømt en stor bøde.

DR skriver, at det nu ifølge svensk tv (SVT) viser sig, at IBM hyrede underleverandører i blandt andet Tjekkiet, og at det er disse underleverandører, der har haft adgang til de personfølsomme oplysninger. Styrelsens nu afskedigede generaldirektør Maria Ågren besluttede ifølge SVT blandt andet, at teknikerne hos underleverandørerne ikke skulle gennemgå et baggrundstjek, sådan som reglerne ellers foreskrev.

SVT har ifølge DR talt med en ansat i Transportstyrelsen, som siger, at underleverandørerne i Tjekkiet har “fået nøglerne til riget”.

Teknikerne havde adgang til data, som de kunne kopiere og distribuere. Ifølge SVT er der blandt andet tale om foto af alle svenskere med kørekort, adresser og følsomme oplysninger om al infrastruktur i Sverige.

SVT fortæller, at hverken Transportstyrelsen eller det svenske sikkerhedspoliti ved, hvem der har haft adgang til oplysningerne.

Ifølge SVT omfatter de personfølsomme oplysninger blandt andet kvinder, der har fået ny identitet på grund af vold samt folk i politi og militær, der har hemmelig identitet.

I går kom det også frem, at flere svenske ministre kendte til skandalen uden at informere befolkningen eller Riksdagen.

Nordjysk it-teknologi til bedre passagerflow i lufthavne lander i Norge

Lufthavnene i Oslo og Stavanger er nu også udstyret med teknologi fra nordjyske Blip Systems kaldet BlipTrack, der giver indsigt i den tid, som passagererne står i kø eller bevæger sig på i terminalen. Med disse data kan lufthavnene optimere driften og forbedre rejseoplevelsen. Derudover anvendes de indsamlede oplysninger til at vise præcise ventetider på opsatte skærme, fortæller Blip Systems i en pressemeddelelse.

I forvejen findes teknologien i de skandinaviske lufthavnene i København, Helsinki, Keflavik, Billund og Aalborg.

Driftsmæssigt benytter lufthavnene blandt andet teknologien til at overvåge kø-situationen i realtid. Derved kan ledelsen reagere omgående og effektivt ved unormal drift og afbrydelser, for eksempel ved at åbne flere skranke. Derudover bliver ventetiden delt med passagererne på opsatte skærme i ankomsthallen og ved sikkerhedskontrollen. Skærmene, der løbende opdateres, lader de rejsende bedre planlægge deres ophold i lufthavnen og nedsætter kø-relateret stress ved at give realistiske forventninger.

Internationalt benytter mere end 25 internationale lufthavne teknologien, herunder Schiphol Lufthavn i Amsterdam, JFK Lufthavn i New York, Dublin, Geneve, Bruxelles, Cincinnati og Auckland.

BlipTrack bruges også til at optimere vejtrafik i Aarhus, Odense, København, Portsmouth, Bangkok, Zürich og Stockholm. I de seneste år er løsningen blevet rullet ud på banegårde, havne, skisportssteder, forlystelsesparker og ved begivenheder over hele verden.

Vestager napper en ordentlig luns af Googles overskud

Googles moderselskab Alphabet landede et overskud på cirka 22,3 milliarder kroner i andet kvartal, skriver Ritzau i følge DR.

Men overskuddet kunne have været meget større, hvis ikke EU-kommissær Margrethe Vestager i juni pålagde Google en bøde på cirka 17,4 milliarder kroner.

Google har derfor afsat hele beløbet til betaling af bøden i regnskabet, selv om bøden ikke er betalt endnu.

Googles omsætning var 166 milliarder kroner i andet kvartal - en vækst på 21 procent i forhold til samme kvartal sidste år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere