Artikel top billede

Dansk iPhone-firma konkurs efter kæmpekrav fra Skat

Det danske handelsfirma Phonetrade.dk erklærer sig selv konkurs efter stort krav fra Skat.

Danske Phonetrade.dk har indgivet konkursbegæring og er på vej til at dreje nøglen om.

Selskabet har gennem de senere år opbygget en stor forretning på at indkøbe brugte smartphones - primært iPhones - og videresælge dem, efter de er blevet refurbished.

En af de tre ejere, Morten Zachariassen, siger til eb.dk, at selskabet erklærer sig selv konkurs, fordi Skat har forlangt en efterbetaling af tre års moms.

“Det er jo horribelt. Det ville tage os mange år at betale af, mens vi skal forsøge at drive virksomheden videre. Det kan man jo ikke,” siger han til avisen.

Skat forlanger moms tilbage for telefoner, som Phonetrade har indkøbt i udlandet og som selskabet ellers regnede med ville kunne lægges under den såkaldte brugtmoms-ordning.

Morten Zachariassen siger til eb.dk, at han synes, at det er ‘ærgerligt,’ at Skat ikke kan være ‘lidt mere smidig’ og indgå en aftale med selskabet, fremfor at tvinge det til at lukke.

Han vurderer, at det er de tre stiftere, der er den største værdi i selskabet, og derfor kan han godt forestille sig, at Phonetrade kan leve videre i en ny form, hvis kurator kan se ideen med det.

Presset på likviditet

Phonetrade blev stiftet i 2014. Det fremgår af selskabets helt dugfriske årsregnskab - der på grund af omlægning kun dækker et halvt år - at det er presset på likviditeten, men at det forventer 'positiv driftsresultat' fremover.

Selskabet landede i regnskabsåret en bruttofortjeneste på godt en million kroner og et underskud på små 60.000 kroner.

Personaleomkostninger er selskabets ubetinget største udgiftspost. De ligger på 982.000 kroner.

Regnskabet betegnes af selskabet som 'utilfredsstillende.'

Læs også:

Billige brugte smartphones storsælger - hvorfor betale kassen for en ny?

Brugte smartphones sælger som varmt brød: Så stort er markedet

Guide: Sådan gør du din telefon klar til at blive solgt - også selv om den er i stykker

Danskerne sælger brugte iPhones i tusindvis for at få råd til nye modeller




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere