Artikel top billede

(Foto: Picasa)

Microsoft efter sønderlemmende kritik af Surface-produkterne: "Vi står fuldstændig inde for kvaliteten og pålideligheden i Surface"

Vi står fuldstændig inde for kvaliteten og pålideligheden i Surface-produkterne, lyder reaktionen fra Microsoft. Forbrugerorganisation advarer ellers mod at købe Surface-produkter, fordi de har for mange fejl ifølge en undersøgelse.

“Vi respekterer Consumer Reports, men vi er uenige i konklusionerne.”

Sådan skriver Panos Panay, corporate vice president i Microsoft Devices, i et blogindlæg, efter at forbrugerorganisationen Consumer Reports netop har meldt ud, at
man ikke længere kan anbefale nogen af Microsofts Surface-produkter.

Læs om det her: Forbrugerorganisation advarer: Køb ikke Microsofts Surface-produkter - går alt for ofte i stykker

Microsoft afviser dog nu den sønderlemmende kritik fra Consumer Reports.

“Vi står fuldstændig inde for kvaliteten og pålideligheden i Surface-familien og -enhederne, og jeg kan trygt sige til jer, at der aldrig har været et bedre tidspunkt at købe en Surface på end nu,” lyder reaktionen fra Microsofts Panos Panay.

Kan ikke længere anbefale produkterne

Consumer Reports kommer med den meget opsigtsvækkende melding på baggrund af en ny undersøgelse, hvor der er indsamlet data om 90.741 tablets og bærbare, der er købt mellem 2014 og 2017.

“Consumer Reports fjerner sit “recommended” stempel fra fire Microsoft-bærbare og kan ikke anbefale andre Microsoft-bærbare eller- tablets på grund af en forventet ringe pålidelighed sammenlignet med de fleste andre brands,” lyder det rapporten. 

Læs mere om undersøgelsens resultater her

“Nye undersøgelser foretaget af Consumer Reports National Research Center estimerer, at 25 procent af Microsofts bærbare computere og tablets vil have præsenteret deres ejere for problemer ved slutningen af det andet år, man ejer dem,” skriver Consumer Reports blandt andet.

Microsoft: Vores tal viser noget helt andet

Den konklusion køber Microsoft dog ikke, og selskabet har derfor nu udsendt en kommentar til udmeldingen fra Consumer Reports.

“Surface har været på noget af en rejse over de seneste fem år, og vi har lært en masse.”

“I Surface-teamet holder vi hele tiden øje med kvaliteten ved måle på blandt andet fejl og tilbageleveringsraten - både vores forventede 1-2 års fejlrate og den reelle tilbageleveringsrate for Surface Pro 4 og Surface Book er signifikant lavere end 25 procent,” skriver Panos Panay, corporate vice president i Microsoft Devices

Han forklarer videre, at Microsoft også måler på eksempelvis 'incidents per unit', og at det tal er forbedret fra produkt til produkt og nu ligger en stykke under en procent.

Samtidig hæfter Microsoft ved, at der er en meget høj kundetilfredshed med Surface-produkterne.

“Surface-teamets mission er og har altid været at producere produkter, der giver en fantastisk oplevelse for vores kunder og fans. Det er motivationen i alt, vi gør, og vi er stolte af de produkter, vi har bygget,“ lyder reaktionen fra Microsoft.

Læs også:

Forbrugerorganisation advarer: Køb ikke Microsofts Surface-produkter - går alt for ofte i stykker




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere