Artikel top billede

Facebook udfordrer Den Blå Avis: Lancerer Marketplace til alt dit gamle ragelse

Facebook er klar med en dedikeret funktion kaldet Marketplace, så du lettere kan få solgt dit gamle kamera eller brugte babytøj.

Facebook er blevet et populært sted at sælge sine gamle ejendele via grupper.

Det har aldrig været hovedformålet med Facebook, men alligevel er Mark Zuckerberg & Co klar til at udrulle sin Marketplace-funktion i blandt andet Danmark.

Funktionen bliver et menupunkt for sig selv i din Facebook-app, hvor det bliver let at finde lokale sælgere i dit nærområde.

Du kan specifikt bede Marketplace om at finde alle, der sælger ting inden for en radius af tre kilometer, eller du kan søge mere specifikt med filtre og prisniveauer ligesom på en almindelig budside.

På samme måde kan du selv opstille dine brugte underbukser med fotos, nøgleord og salgstekst og vente på bud fra andre i dit lokalområde eller fra resten af Danmark.

Læs også: Guide: Sådan gør du din telefon klar til at blive solgt - også selv om den er i stykker

Konkurrent til den Blå Avis

I Danmark benytter de fleste danskere Den Blå Avis, når de skal sælge deres bruge ejendele.

DBA har over 1,2 millioner månedlige besøgende, men Facebooks Marketplace vil unægteligt blive en stor udfordrer til DBA. 

Ligesom på Den Blå Avis vil du på Facebook Marketplace blive mødt af et galleri med salgsopstillinger, hvor du kan læse mere om produktet, se flere billeder, byde på den eller skrive direkte til ejeren.

Herefter foregår det ligesom med Den Blå Avis: Man bliver enige om en pris, et møde mellem to fremmede, et håndslag, en Mobile Pay-besked eller kolde kontanter og så farvel igen.

Marketplace blev i første omgang udsendt til de engelsktalende markeder tilbage i oktober, men funktionen er nu klar til 17 yderligere lande heriblandt Danmark.

Marketplace forventes at rulle ud over de næste kommende dage.

Facebook udvider sig på flere fronter for tiden. Facebook er også på vej med en dedikeret underside i sin app til videoer, der er produceret specifikt til Facebook som en direkte konkurrent til YouTube. 

Læs også: Facebook udfordrer Youtube med ny video-tjeneste

Læs også: Apple vil betale dig for din gamle iPhone - men pas på




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere