Artikel top billede

Per Kogut kan allerede efter tre måneder efter opkøbet af Scales begynde at se de positive effekter. (Foto: Jakob Boserup / Jakob Boserup)

Per Kogut tre måneder efter opkøbet af Scales:"Vi skal ikke være den store farlige opkøber, der tror, at vi kan gøre alting bedre"

Interview: NNIT vokser og er allerede begyndt at høste gevinsterne af opkøbet af Scales for tre måneder siden. "De tre første måneder af samarbejdet har været usædvanlig positive,“ lyder det fra topchef, Per Kogut.

For knap tre måneder siden trykkede Per Kogut, der er administrende direktør for NNIT, hånd med lederne af danske Scales på Tivoli Congress Center i København, efter kontrakten om et opkøb af Scales var underskrevet.

Det kan du læse mere om her:  "Jeg blev budt velkommen hjem af mine tre døtre, der havde lavet et banner, hvor der stod 'Godt gået far'. Det var en fantastisk velkomst"

Allerede et kvartal senere kan Per Kogut og resten af NNIT så begynde at notere sig de positive effekter ved opkøbet.

Halvårsregnskabet viser nemlig en vækst på toplinjen på 6,3 procent, og analytikerne er begejstrede for selskabets udvikling. Det er Per Kogut også, og han er særligt glad for at have fået Scales med ombord.   

“Scales har vundet mange kunder, siden vi vi købte dem senest med Sundhedsdatastyrelsen som eksempel. Vi hjælper Scales med at komme ind hos nogle af de større kunder, og Scales hjælper os med at komme ind hos nogle af deres kunder," siger Per Kogut.

Læs mere om Scales her: Opkøbt af NNIT for en måned siden: Nu tikker million-ordre ind hos Scales

Succesfuldt samarbejde

Det er blot tre måneder siden, at NNIT officielt underskrev aftalen om at opkøbe Scales, og sommermånederne har da også været spændende for forholdet mellem de to virksomheder forklarer NNITs topchef. 

“Samarbejdet med Scales de første tre måneder har været super positivt. Det er første gang, mens jeg har været i NNIT, at vi er ude og foretage et stort opkøb, så det er en spændende proces med hensyn til strategi og kultur, men de tre første måneder af samarbejdet har været usædvanlig positive,“ siger Per Kogut, der glæder sig over, at der står Scales på en række Dynamics 365-ordrer i ordrebogen.

Stadig deres baby

Selvom Hasse Bergman og resten af Scales-toppen lod sig opkøbe og dermed sendte deres livsværk i kløerne på mastodonten NNIT, så er de to virksomheder ikke smeltet sammen i den forstand, at Scales blot er blevet suget ind i it-kæmpen NNIT. 

"Det er jo også stort for dem. Scales er jo deres baby, og jeg har sagt til dem, at det skal det fortsætte med at være," siger Per Kogut.

Han understreger, at NNIT ikke skal spille påståelig storebror overfor nyopkøbte Scales.

"Vi skal ikke være den store farlige opkøber, der tror, at vi kan gøre alting bedre end dem. Det er nemlig ikke sikkert, at vi kan det.“




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere