Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Uber accepterer ny aftale: Tvungne audits 20 år frem i tiden / Apple vil bruge en milliard dollar på at producere film og serier / Indtjening vokser med vilde 70 procent for kinesisk kæmpe-firma

Uber accepterer ny aftale: Tvungne audits 20 år frem i tiden. Apple vil bruge en milliard dollar på at producere film og serier. Indtjening vokser med vilde 70 procent for kinesiske kæmpe-firma. GUI Gnome fylder 20 år.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne torsdag morgen.

Uber accepterer ny aftale: Tvungne audits 20 år frem i tiden

Uber strækker våben efter en række problemer med beskyttelse af både kundernes og chaufførernes persondata samt forskellige grader af bevidst overvågning, sex-chikane og lov-overtrædelser.

Som led i et forlig med amerikanske Federal Trade Commission indfører Uber nu et såkaldt privacy-program, der indebærer, at der skal gennemføres en audit hvert andet år i de næste 20 år.

De skal kaste lys over, om Uber nu også følger de amerikanske privacy-regler.

“De skal tvinge Uber til at tage privacy med i arbejdet hver eneste dag,” lyder det fra FTC.

Selv meddeler Uber, at selskabet har skærpet privacy- og sikkerhedsarbejdet markant i de senere år samt at selskabet vil ‘fortsætte med at investere massivt i disse programmer.’

Apple vil bruge en milliard dollar på at producere film og serier

Apple sætter en milliard dollar til side til produktion af egne film og serier i det næste års tid.

Pengene skal bruges på at producere indhold, der vil gøre Apple i stand til at udfordre ikke mindst Netflix, Time Warners HBO og Amazons Prime.

Apple tror på, at området vil blive et stort forretningsområde, som kan kompensere for det aftagende salg af iPhones og iPad.

Apple er allerede i gang med at producere tv-serien Planet of The Apps, der handler om "apps og deres grundlæggere” og som har blandt andre Gwyneth Paltrow og Jessica Alba på rollelisten.

Indtjening vokser med vilde 70 procent for kinesiske kæmpe-firma

Kinesiske Tencent skovler penge ind. Selskabet er lidt af en blandt landhandel i onlineverdenen og driver både social medie, annonce-firma, spil-firma og mobilbetaling.

Tencent har 600 millioner brugere og står blandt andet bag mobilspillet Honour of Kings, der er blandt de mest populære i hele Asien, samt en af Kinas to store løsninger til mobilbetalinger.

Tencents indtjening i andet kvartal er vokset med vilde 70 procent i forhold til samme periode i fjor til nu 17,2 milliarder kroner - det bedste resultat nogensinde for selskabet.

Selskabets omsætning er steget hvert eneste kvartal siden 2007. Den er i andet kvartal steget med enorme 59 procent til 53,6 milliarder kroner.

GUI Gnome fylder 20 år

Det er i disse dage 20 år siden, at Gnome GUI blev etableret. Ideen bag Gnome-projektet - der i dag består af et komplet sæt desktop-applikationer - var at bygge en GUI (graphical user interface) udelukkende med brug af software, der var licensieret under GPL. Gnome-projektet blev stiftet af Miguel de Icaza og Federico Mena Quintero 15. august 1997.

Siden lanceringen af Gnome 1.0 i 1999 er der udkommet 33 releases. Næste release, Gnome 3.26, ventes lanceret i næste måned.

I dag består Gnome-projektet af otte millioner kodelinier. Omkring 6.000 udviklere har bidraget til koden gennem årene.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere