Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Thorborg: Børsnotering i Danmark kan slet ikke betale sig / Tech-giganterne vi have en bid af streamingkagen / Android 8.0 er klar og får navn efter en småkage

Thorborg: Børsnotering i Danmark kan slet ikke betale sig / Tech-giganterne vi have en bid af streamingkagen / Nyhedsgiganter sender nu også på Snapchat / Android 8.0 er klar og får navn efter en småkage / Microsofts stemmegenkendelse er nu lige så god som professionelle til transskribering.

Godmorgen. Her er tirsdagens hurtige it-nyhedsoverblik fra Computerworld.

Thorborg: Børsnotering i Danmark kan slet ikke betale sig

Børsnotering er en uoverskuelig opgave for en iværksættervirksomhed, som tilmed risikerer at få mindre ud af anstrengelserne end et frasalg, siger serieiværksætteren Martin Thorborg til Børsen.

Han er tidligere storaktionær i it-firmaet Ageras, som droppede planerne om en børsnotering og i stedet blev solgt til en investeringsfond fra Bahrain for at hente ny kapital til virksomheden.

Martin Thorborg kritiserer børsmarkedet i Danmark for at være alt for lille. En børsnotering for en mindre it-virksomhed bliver nærmest en engangsforestilling med ukendt slutning i den forstand, at det er usikkert, hvor mange investorer der er. Samtidig er det ikke muligt at hente mere kapital på børsen, fordi aktierne på grund af den lille handel nærmest er illikvide, siger Martin Thorborg til Børsen.

Tech-giganterne vi have en bid af streamingmarkedet

Apple, Facebook og Google vil også have en bid af det lukrative marked for streamingtjenester. De melder sig nu på banen som selvstændige producenter og distributører af originalt indhold, skriver New York Times ifølge Ritzau.

Google vil eksempelvis sende det nye betalingsindhold på markedet ved hjælp af YouTube.

Nyhedsgiganter sender nu også på Snapchat

Det sociale medie Snapchat, som er især populært blandt unge i Danmark, er målet for to af verdens nyhedsgiganters nyeste satsninger, skriver Techchrunch.

Amerikanske NBC sender allerede to daglige nyhedsshows på Snapchat, som i den første måned havde ikke færre end 29 millioner unikke seeere.

Nu lancerer konkurrenten CNN så sit eget daglige nyhedsprogram kaldet “The Update” på Snapchat, som sendes første gang i aften amerikansk tid. CNN vil også sende breaking news ud på Snapchat.

Finansieringen til satsningen kommer blandt andet fra annoncer på Snapchat - såkaldte Snap Ads.

Android i nyeste aftapning er klar og får navn efter en småkage

Den nyeste version af styresystemet Android er nu officielt klar, og Google har besluttet at kalde det for Android Oreo, sådan som de fleste havde gættet på forhånd, skriver Techcrunch.

Oreo er en temmelig sød amerikansk småkage. Google har en forkærlighed for at navngive systemerne ved brug af søde sager.

Android 8.0 indeholder både forbedringer af opstartshastighed og hukommelsesforbrug. Desuden giver det nye system for eksempel mulighed for at afvikle video oven på andre apps. En hel samling nye såkaldte Emojis er også en del af pakken.

Google fortæller, at det nye styresystem begynder udrulning på Pixel- og Nexus-telefoner meget snart.

Microsofts stemmegenkendelse er nu lige så god som professionelle til transskribering

Microsofts system til genkendelse af indhold af samtaler mellem mennesker er nu så godt, at det er på linje med det, professionelle i faget transskribering kan præstere, skriver Techchrunch.

Fejprocenten er nu nede på 5,1 procent. Sidste år var den 5,9 procent.

Microsoft bruger stemmegenkendelse i tjenester som Cortana, Presentation Translator og Microsoft Cognitive Services, skriver Techcrunch.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere