Den offentlige sektor har gennem de seneste år været ramt af utallige dyre og fejlslagne it-projekter.
Eksempelvis anslåes det, at regningen for SKATs fejlslagne EFI-system, der er udviklet af KMD og Capgemini, kommer til at løbe op i 1,1 milliarder kroner, mens Politiets fejlslagne sagsbehandlingssystem, Polsag, der er udviklet af Scanjour, endte med at koste skatteborgerne en halv milliard kroner.
I dag står de to systemer som ildevarslende skrækeksempler for alle, der arbejder med offentlige it-løsninger.
Men det er helt afgørende, at hverken virksomhederne eller de offentlige kunder begynder at begrænse sig selv i innovationsarbejdet, fordi de frygter at forårsage en ny skandale.
Sådan lyder opråbet fra Hans Jayatissa, der efter 23 år hos CSC tidligere på året valgte at tage mod et jobtilbud fra konkurrenten KMD.
Her tiltrådte han i forsommeren i en nyoprettet stilling som CTO.
“Vi risikerer, at det offentlige bliver bange for at være first mover, og det vil være trist. For i de offentlige it-skandaler, som jeg kender til, har det ikke være teknologien, der har fejlet."
"Samtidig har Danmark historisk set været ganske fremsynet. Eksempelvis har vi i Danmark været hurtige til at tage løsninger som digital signatur og digital post i brug,” siger han.
Skal ikke pålægge sig selv begrænsninger
Derfor kan det også være fristende for leverandører som KMD at skrinlægge de visionære ideer og i stedet slå ind på et mere konservativt spor.
“Men det dur simpelthen ikke, hvis du i selve innovationsprocessen begynder at pålægge dig selv denne type begrænsninger,” forklarer han.
Når man - som I gør hos KMD - arbejder med offentlige kunder, hvordan påvirker det innovationsarbejdet i forhold til, hvis du eksempelvis skulle udvikle til consumermarkedet?
“Ofte arbejder vi på meget regulerede markeder, og derfor er der ekstraordinært meget fokus på databeskyttelse og privacy. Det betyder, at vi ikke altid kan anvende løsninger, der ellers har vist sig at fungere glimrende på forbrugermarkedet,” siger han.
Som eksempel på det nævner han stemmestyrede assistenter som Amazons Alexa, Microsofts Cortana og Apples Siri.
“Her skal vi tage højde for i hvor vid udstrækning, assistenterne optager og gemmer samtalerne. Det er ikke mindst vigtigt i sundhedssektoren, hvor der ofte bliver diskuteret fortrolige og personfølsomme spørgsmål,” siger han.
Skal identificere nye teknologier
Som CTO bliver hans vigtigste opgaver at identificere ny teknologi, der kan anvendes i fremtidige løsninger fra KMD og samtidig iscenesætte KMD som en virksomhed med en progressiv teknologiagenda.
“KMD har altid fremstået som en virksomhed med fokus på løsningerne, men har set udefra ikke haft et image som en virksomhed med en stærk teknologiagenda. Jeg går derfor og drømmer om, at vi også kan blive kendt som en virksomhed, der udbreder nye teknologier,” siger han.
Teknologier på radaren
Allerede i dag øjner KMD en lang række af de teknologier, der ventes at komme til at forandre verden i de kommende år.
Hans Jayatissa forklarer, at KMD arbejder med en model, som han har har døbt "teknologi-radaren."
Her bliver nye teknologier rangordnet efter modenhed og potentiale.
Længst ude på radaren finder vi under overskriften “hold” relativt umodne teknologier, hvor der stadigvæk er uvist, om de er relevante for en virksomhed som KMD. Det kan eksempelvis være en teknologi som virtuel reality.
Mens vi under kategorierne "asses", "trial" and "adopt" finder de mere modne teknologier.
Her finder vi eksempelvis teknologier som chatbots.
Og netop chatbots er en af de teknologier, som Hans Jayatissa ser et stort potentiale i.
“Det er højest relevant på de markeder, hvor vi er aktive. Tag eksempelvis hjemmehjælperne, der bogstaveligt talt altid har hænderne fulde. For dem giver det ekstremt god mening, hvis de, mens de arbejder, kan tale til deres telefoner eller computere,” siger han.
Kortlægger chatbots
Hans Jayatissa forklarer, at han derfor i øjeblikket sidder og arbejder med Cortana fra Microsoft, Alexa fra Amazon og Apples Siri og prøver at kortlægge deres styrker og svagheder.
“Vi har især fokus på i hvilken grad, de kan 'customiseres' og dermed indgå i vores løsninger, men der også andre udfordringer, som vi har fokus på. Eksempelvis privacy og i hvilken grad man kan anvende dansk tale,” siger han.
På KMD’s radar finder vi også blockchain-teknologien.
Grundlæggende er en blockchain en database, hvor data gemmes i en kæde af blokke, som det ikke er muligt at ændre i. Bliver der ændret i dataerne, vil det være synligt og stå opført som en ny transaktion i blockchainen.
Det betyder ifølge Hans Jayatissa, at blockchain vil være oplagt at anvende i sundhedsvæsenet. Ikke mindst i tilfælde, hvor patienter som led i deres behandling skal gennemgå en lang række forskellige forløb.
“Her kan blockchainen fungere som en troværdig transaktionenslog, der fortæller, hvor patienten er henne i systemet. For vi har i dag adskillige triste eksempler på folk, der er blevet sendt hjem fra hospitalet, uden at kommunen er blevet underrettet. Det er et af de problemer, som folk rent faktisk dør af i dag,” siger han.
Kunstig intelligens og machine learning er ligeledes teknologier, der er at finde på KMD’s teknologiradar.
Hans Jayatissa forestiller sig, at de rummer et stort potentiale for effektiviseringer i den offentlige sektor, hvor det eksempelvis kan bruges til at identificere mønstre, der tyder på offentlig bedrageri.
Eksempelvis har Odense Kommune for nylig taget softwareroboten Thyra i brug. Den har i et syv ugers langt pilotprojekt sparet kommunens sagsbehandlere for 700 arbejdstimer.
Læs mere her: Kommunal robot har sparet sagsbehandlere for 700 timer: Kan komme til at overtage job