Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Ny topchef til webCRM - stifter trækker sig / Airbnb: Vi står ikke bag Københavns boligkrise / Overskud falder kraftigt for Elgiganten - men direktøren er godt tilfreds

Ny topchef til webCRM - stifter trækker sig. Airbnb: Vi står ikke bag Københavns boligkrise. Overskud falder kraftigt for Elgiganten - men direktøren er godt tilfreds. Rygte: Alphabet vil investere en milliard dollar i Lyft.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne fredag morgen.

Ny topchef til webCRM - stifter trækker sig

Efter en årrække med forrygende vækst trækker ejer og stifter af CRM-virksomheden webCRM, Jørgen Rode, sig som direktør. 

Ind kommer istedet Søren Steen Rasmussen, der bliver ny CEO. Han kommer fra en stilling som CEO i SundhedsDoktor, som blev solgt til Falck i vinter, og har tidligere haft forskellige chefstillinger i Microsoft, hvor han blandt andet har været ansvarlig for salg i Asien, Australien og New Zealand. 

Jørgen Rode selv bliver salgsdirektør for Norden, ligesom han fortsætter som bestyrelsesformand.

Selskabet blev grundlagt for 10 år siden og har i flere år landet to-cifrede vækstrater. 

“Vi har et solidt kundeunderlag i samlet set ni lande, men vi har også et stort uforløst vækstpotentiale. Jeg har måttet indse, at jeg har brug for nye kræfter, der kan løfte den opgave. Valget af Søren med hans kompetencer syntes åbenbart,” lyder det fra Jørgen Rode.

Airbnb: Vi står ikke bag Københavns boligkrise

Airbnb er årsagen til de voldsomt stigende boligpriser i København, lyder det fra selskabet, som fredag fremlægger tal, der viser, at 20.500 københavnere har udlejet deres bolig via Airbnb. 86 procent af udlejningerne har været under 60 dages varighed, skriver Børsen.

Ifølge avisen udlejede kun 115 københavnere deres bolig i mere end 246 nætter.

Selskabet fremlægger tallene for at ‘kvalificere debatten,’ efter der fra politisk side har været kritik af Airbnb som en årsagerne til, at priserne bliver presset i vejret.

Ifølge Airbnb er det kun enkelte københavnere, der udlejer professionelt gennem Airbnb.

“Vi kan bevise, at Airbnb er godt for København. Det er godt, at 20.500 personer får en mulighed for at supplere deres indkomst, så de får råd til at bo i en by, der ellers kan være dyr at bo i,” lyder det fra direktør James McClure til Børsen.

Overskud falder kraftigt for Elgiganten - men direktøren er godt tilfreds

Elgigantens overskud falder meget kraft, viser selskabets nye årsregnskab. Det er faktisk første gang siden 2009, at selskabet ikke leverer et overskud på et trecifret millionbeløb, skriver Børsen.

I regnskabsåret 2016/17 kommer Elgiganten ud med et overskud på 93 millioner kroner, selv om omsætningen er steget pænt til 5,9 milliarder kroner.

Elgiganten er dog godt tilfreds. Tilbagegangen skyldes ifølge selskabet overtagelsen af 10 butikker fra Fona, som krakkede i 2016. 

Det kan du læse mere om her: Stort strategiskift for Elgiganten, men der er en god grund: Derfor køber Elgiganten Fona.

Direktør Peder Stedal siger til avisen, at Elgiganten har investeret store beløb i Fona-butikkerne, hvor selskabet overtog alle forpligtelser på lejemål og de 200 medarbejdere, der fulgte med.

Elgiganten har siden lukket tre af de 10 Fona-butikker.

“Det er en kunst i vores branche at levere et godt bundlinieresultat, så det er vi selvfølgelig meget stolte af,” siger Peder Stedal til avisen.

Rygte: Alphabet vil investere en milliard dollar i Lyft

Googles stenrige moderselskab, Alphabet, er på trapperne til at smide en milliard dollar efter Uber-konkurrenten Lyft, skriver forskellige amerikanske medier.

Timingen er god, i det Uber på flere måder er på hælene for tiden efter skandaler, strategiskift og udskiftning på direktørposten.

Alphabets afdeling for selvkørende biler, Waymo, indgik i foråret partnerskab med henblik på at udviklingen af selvkørende biler. Netop de selvkørende biler regnes for at være et af de vigtigste udviklingsmarkeder i tech-branchen lige nu.

Der kører for tiden Lyft-biler rundt i de 40 største amerikanske stater. 94 procent af amerikanerne har dermed mulighed for at praje en Lyft-bil, hedder det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere