Artikel top billede

Svensk milliardordre til Cerner sætter udbudskonkurrenter i Region Syddanmark under pres

Region Skåne vælger Cerner som leverandør af en it-løsning til en milliard svenske kroner. Cerner er også med i opløbet om en lignende kæmpeordre i Region Syddanmark.

Just på den anden side af Øresundsbroen er man som i Danmark i færd med at opdatere sig på den digitale front i sundhedsvæsenet. 

Region Skåne har netop lagt sig fast på, at det skal være amerikanske Cerner, der skal levere den sydsvenske pendant til den sjællandske Sundhedsplatform. 

Ordren på det nye "Vårdsystem" har en værdi på en milliard svenske kroner svarende til 780 millioner danske kroner. Det skriver vores søstermedie Computer Sweden.

"Vi er de første i Sverige, der opnår et sammenhængende it-system indenfor sundhedsplejen, "siger regionens talsmand Henrik Fritzon (S).

I dansk kontekst

Systemet skal hjælpe med journalhåndtering og øge patientsikkerheden i sundhedsvæsenet i regionen, ligesom de systemer man i de danske regioner i øjeblikket vælger.

Derfor sender det skånske valg af Cerner da også et signal til politikerne i Region Syddanmark, der i øjeblikket er i færd med at gennemføre et udbud på et lignende system. 

Ordren er særligt interessant i en dansk kontekst, da Cerner også er med i opløbet til at vinde ordren på en EPJ-løsning i Region Syddanmark. 

Læs mere om det her: Tre it-selskaber med i opløb om kæmpe EPJ-ordre i Region Syddanmark

Dermed kan amerikanerne score en "Scandinavian Double", hvis man også vinder ordren på systemet i Region Syddanmark. 

Det er dog ikke en sikker sejr på dansk grund endnu. Cerner, der er prækvalificeret i et partnerskab med CGI Danmark, skal nemlig slå to andre prækvalificerede kandidater - danske Systematic og Cambio Healthcare. 

Den svenske ordre kan ses som en form for signal til politikerne i Region Syddanmark om, at man fra skånsk side i hvert fald siger god for løsningen fra Cerner.

Ingen sundhedsplatform

Det er dog ikke sikkert, at man fra politisk hånd i Syddanmark vil tage hensyn til hverken signalet fra svensk side eller andre signaler. 

Amerikanske Epic og NNIT, der står bag Sundhedsplatform, som er valgt i Region Hovedstaden og Region Sjælland, er nemlig fravalgt som mulig leverandør af region Syddanmark. 

Det har vakt stor frustration hos NNIT, der har stillet sig uforstående overfor, at man ikke engang får lov til at byde på opgaven. 

Region Syddanmark træffer endelig afgørelse om, hvem der skal være leverandør af EPJ-systemet omkring 1. marts næste år. 

Læs mere om det her: Derfor dumpede Region Syddanmark leverandørerne af hovedstadens Sundhedsplatform: Epic og NNIT's løsning dumpede på alle parametre

Læs mere om det her: NNIT efter udbudsexit i Region Syddanmark: "Mærkeligt at man diskvalificerer dem med mest erfaring"

Læs mere om det her: Overrasket NNIT-boss efter udbuds-exit i Region Syddanmark: "Det virker som om, at vi er blevet lidt hårdt dømt“




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere