Hør opkaldet, som Computerworld har foretaget til Dells salgskontakt.

Dell har netop afvist alle beskyldinger om ordre-fusk: Men her er det klare bevis

Dell afviste mandag alle beskyldninger om, at selskabet har et særligt samarbejde, der favoriserer partneren Dustin. Men selskabets egne interne procedurer viser noget andet. Computerworld har ringet til Dell for at købe en computer til et lille nystartet firma. Hør hele samtalen her.

Anklagerne fyger mellem Netsolutions markedsdirektør Oktay Ilgöy og Dell. 

Men favoriseres Dustin virkelig af Dell eller har det som både Dustin og Dell siger ingenting på sig?

Læs mere om anklagerne her: Utilfreds partner beskylder Dell for ordre-fusk: "Der sidder nogle folk hos Dell, der dirigerer vores sager videre til Dustin"

Computerworld har taget telefonen og ringet til Dell's salgsafdeling kort efter frokost mandag. Lyt til hele opkaldet i toppen af artiklen. 

I dagens anledning leger vi en lille virksomhed, der endnu ikke er kunde hos Dell. Derfor ringer vi på telefonnummer +45 32 87 56 09, der er vejen ind for nye kunder med færre end 100 medarbejdere. 

“Velkommen til Dell. Bemærk venligst at for at forbedre kvaliteten af vores service kan dit opkald blive optaget,“ lyder en venlig kvindestemme.

“Hvis du ikke ønsker at bliver optaget. Venligst tryk et.“

“Biib,” siger det, da vi trykker et på telefonen.  

“Hvis du kender det tocifrede lokalnummer, som du ønsker at blive viderestillet til tast et. Ellers vent venligst for følgende valgmuligheder," siger kvindestemmen.

“For bestilling eller information om vores produkter tast to”. 

"Biiib,” siger det, da vi trykker to på telefonen.

“Hvis du er interesseret i at købe produkter til privatbrug tryk et. Hvis produktet skal bruges i firma tryk to,“ lyder det fra kvindestemmen, der er tilbage i røret. 

“Biiib,“ siger det, da vi trykker to igen. 

“Til sidst - for at bestille en ny bærbar, stationær eller server tast et,” forklarer kvindestemmen.

“Biiib,“ siger det, da vi taster et. Herefter er der en kort pause, før kvindestemmen vender tilbage:

“For at betjene din anmodning vil vi gerne overføre din opfordring til Dustin - et tredjepart selskab, der videresælger Dell-produkter og løsninger. De er specielt udvalgt af Dell til at optimere  din kundeoplevlese. For at overføre dit opkald til Dustin tryk et,“ siger kvindestemmen og fortsætter ganske kort efter.

“Hvis du ikke ønsker at købe et nyt produkt skal du trykke på ni for at komme tilbage til hovedmenuen. Hvis du helst ikke vil blive overført til denne partner, så skal du gå til www.dell.dk, hvor du kan søge og købe Dell-produkter online eller brug “find en Dell-partner-muligheden” for at vælge en alternativ Dell partner.“

Computerworld havde aftalt et interview med Dell, men virksomheden afviser at stille op til interview for at svare på de åbenlyse spørgsmål, der rejser sig, efter Dell i går afviste nogen særlig sammenhæng mellem dem og Dustin.

Mener du at Dell favoriserer Dustin ved at tilbyde at stille nye kunder direkte videre til dem, når de selv ringer ind? Giv den mening til kende i kommentarfeltet.
 

Læs Dell's svar på anklagerne her: Dell afviser anklage om ordre-fusk: "Det er er et meget kritisk punkt for os, at vores partnere skal være trygge"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere