Artikel top billede

(Foto: Vladimir_Timofeev / Vladimir_Timofeev)

It-afdelingens nye udfordring: Det er ikke én cloud, man satser på - men snarere et nyt it-kludetæppe

Når man som it-chef og it-organisation vælger at satse på cloud, er der reelt tale om at man skal kunne håndtere flere cloud-løsninger og -leverandører og også skal sikre samspillet med det lokale it-miljø.

It-organisationerne har over de senere år i stigende grad valgt at satse på cloud-modellen, hvor it leveres som en service og ofte på abonnementsbasis.

Man tager dog fejl, hvis man tror, at man dermed satser på én cloud, og at alt dermed bliver mere simpelt at håndtere. 

Reelt bliver der nemlig hurtigt tale om, at man skal kunne håndtere flere cloud-leverandører og -løsninger på samme tid, ligesom man også skal sikre den nødvendige integration til de lokale on premise-løsninger.

Derfor har mange it-organisationer også et behov for at indføre en multicloud-strategi.

Det skriver analysefirmaet IDC på baggrund af en ny undersøgelse blandt over 800 it-beslutningstagere og forretningsledere i 11 europæiske lande.

Det mest almindelige it-miljø

Undersøgelsen viser blandt andet, at det mest almindelige it-miljø i dag involverer front-end-applikationer, der er hostet på en public cloud og samtidig er tilsluttet back-end-systemer, der er on-premise. Det er situationen hos 31 procent af respondenterne.

40 procent af de 800 beslutningstagere svarer ifølge IDC, at de adskiller on- og off-premise miljøer, og 20 procent procent fortæller, at de kun kører med on-premise-applikationer.

Samtidig hæfter IDC sig ved, at omkring otte procent af virksomhederne fortæller, at de har fuld fart på at lægge it-løsningerne ud i skyen.

Læs også: Kæmpe cloud-rapport: Her er styrkerne og svaghederne ved alle cloud-leverandørerne

Alt i alt står it-cheferne og deres organisationer tilbage med en grundlæggende udfordring, vurderer IDC:

“At tilslutte cloud-miljøer med ad hoc-broer på en hybrid måde vil ikke være nok i 2018. Det vil det heller ikke være at standardisere hos én ekstern leverandær, i hvert fald ikke for store eller innovative virksomheder. Udviklerne og forretningsenhederne kræver 'best of breed,' mens indkøbsafdelingen ønsker at undgå at blive låst fast,” lyder det fra IDC.

Cloud-markedet boomer

I undersøgelsen svarer kun 20 procent af forretningslederne ja til, at det vil fungere at standardisere hos en eller to store leverandører af IaaS/PaaS eller SaaS.

Det er 30 procent, der mener det blandt it-beslutningstagerne.

“Vi tror på, at en multicloud-strategi, der er baseret på, at man hyrer medarbejdere med forhandlings-evner, øger investeringerne i automatisering og gennemgår mulighederne for cross-country connectivity, er et must for it-afdelinger, der understøtter innovative organisationer," skriver IDC. 

Ifølge Gartner boomer cloud-markedet i disse år. I Gartners seneste opgørelse opgørelse kan man læse, at der i 2016 blev omsat for 209 milliarder dollars - omkring 1,4 billioner danske kroner - på det globale marked for public cloud services.

Det tal vil her i 2017 stige til omkring 1,7 billioner danske kroner, og i 2020 vil omsætningen være på hele 2,6 billioner kroner.

Læs mere her:

Dugfriske tal fra det boomende cloud-marked: Disse cloud-services bruger vi flest penge på

Det rumler på cloud-markedet: Pludselig er Google i gang med at udfordre Amazon og Microsoft

Kæmpe cloud-rapport: Her er styrkerne og svaghederne ved alle cloud-leverandørerne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere