Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Lever af at hjælpe virksomheder med cyberforsvar: Nu er Deloitte selv blevet hacket

Deloitte rådgiver nogle af verdens største virksomheder om, hvordan de bedst forsvarer sig mod hackere. Nu er rådgivnings-giganten selv blevet ramt af et cyberangreb.

Rådgivningsfirmaet Deloitte har været udsat for et hackerangreb, og ukendte hackere har muligvis haft adgang til kunders emails, kodeord og andre fortrolige oplysninger.

Det skriver The Guardian.

Deloitte rådgiver nogle af verdens største banker og multinationale selskaber i blandt andet medicinalindustrien om it-sikkerhed, og indtil videre har seks Deloitte-kunder fået at vide, at deres data er ”påvirket” af angrebet.

De ukendte hackere kompromitterede Deloittes globale email-server, og dermed har gerningsmændene i teorien haft adgang til fem millioner emails til og fra rådgivningsvirksomhedens 224.000 ansatte.

Adgang i månedsvis

Deloitte opdagede angiveligt angrebet i marts måned i år, men ifølge The Guardians oplysninger har hackerne været inde i virksomheden siden oktober/november 2016.

Deloitte er i gang med at undersøge sagen og vil ikke fortælle, hvilke kunder og hvilke data hackerne specifikt har haft adgang til.

”Vi er fortsat dybt engagerede i at sikre, at vores cyberforsvar er det bedste af sin slags, og
vi investerer stort i at beskytte fortrolige oplysninger og evaluerer og forbedrer konstant vores cybersikkerhed. Vi evaluerer fortsat sagen og vil tage de nødvendige skridt,” hedder det i en udtalelse fra Deloitte.

Læs også: Danske it-sikkerhedsfirmaer opruster: De it-kriminelle er blevet for dygtige




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere