Retten ophæver navneforbuddet i Atea-sagen: Her er de syv tiltalte

Østre Landsret har netop besluttet at ophæve navneforbuddet i Atea-sagen. Det betyder, at offentligheden nu må se navnene på de tiltalte i sagen.

Østre Landsret har netop besluttet at ophæve navneforbuddet i den storesag om bestikkelse, der kendes under navnet Atea-sagen. 

Det betyder, at offentligheden nu får indsigt i, hvem der er tiltalt i sagen, der involverer gaver i form af elektronisk udstyr, rejser til Formel 1-løb og dyre restaurant besøg.

Læs mere om sagen her: Gourmetmiddage og rejser for 400.000 kroner: Nu starter det vigtigste kapitel i Danmarks største bestikkelsessag

Her er listen over de tiltalte:

Rene Clausen: Tidligere it-driftchef i Region Sjælland. Tiltalt for ture til Dubai i 2012 og 2014. Tiltalt for aktiv bestikkelse og underslæb af 'særlig grov beskaffenhed.'

Blandt andet har han spist på Era Ora, Geranium, Søllerød Kro og AOC og har flere gange overnattet med ægtefælle på københavnske hoteller. De fleste gange på Ateas regning, som var betalt med penge, regionen havde til gode hos Atea. 

Han har også tilladt, at Atea via regionens midler indkøbte en Alienware-computer med tilbehør til en samlet pris på 48.000 kroner, som han ifølge anklageskriftet har solgt videre privat. 

Rene Clausens udbytte er ifølge anklageskriftet også det største på hele 393.932 kroner. 

Michael Steen Hansen: Tidligere it-chef i Region Sjælland. Har tidligere været kåret til Årets CIO i 2009 og har desuden været it-direktør i Rigspolitiet.

Tiltalt for at have modtaget tur til Dubai i 2014 og tur til Las Vegas i 2009. Tiltalt for passiv bestikkelse og underslæb af særlig grov beskaffenhed.

Dubai-turen i 2014 kostede op imod 400.000 kroner for syv dage,  og her skulle Michael Steen Hansen sammen med Rene Clausen og daværende topledere hos Atea, Claus Haugesen, Peter Trans og Carsten Ritzau, havde benyttet rejsen til at etablere samhandel om et udbud på en halv milliard kroner med 3A-it, et selskab de tre Atea-chefer senere stifter.

Et udbud som 3A-it også senere vinder.  

Han er desuden tiltalt for sammen med Rene Clausen at have spist på dyre restauranter sammen med salgschef Per Juul Andersen for penge, som regionen havde til gode hos Atea.  
 
Michael Mølkær Jensen: Tidligere it-direktør i Region Sjælland og it-chef i Rigspolitiet, hvorfra han blev fyret.

Tiltalt for at have modtaget tur til Dubai 2012 samt restaurantbesøg i 2011. Tiltalt for passiv bestikkelse og underslæb af særlig grov beskaffenhed.

Michael Mølkær Jensen er den tilalte, der er nævnt i færrest forhold. 

Carsten Viggo Willum Ritzau: Tidligere salgsdirektør i Atea og en af folkene bag 3A-it. Tiltalt for aktiv bestikkelse og underslæb af særlig grov beskaffenhed.

Carsten Ritzau har blandt andet deltaget på en rejse til Dubai i november 2014 samt spist på Søllerød Kro for penge, som Region Sjælland havde til gode hos Atea.
 
Claus True Hougesen: Tidligere koncernchef i Atea og desuden tidligere direktør i 3A-it. Tiltalt for aktiv bestikkelse og underslæb af særlig grov beskaffenhed.

Claus Hougesen var også med på Dubai-turen i 2014, hvor Region Sjælland ufrivilligt endte med at betale for 256.000 kroner af turens 400.000 kroner store regning. 

Han er også tiltalt for at have rejst med på en tidligere Dubai-rejse, hvor han har fået regionen til at betale sine udgifter. 

Per Juul Andersen: Tidligere salgschef Atea. Tiltalt for aktiv bestikkelse og underslæb af særlig grov beskaffenhed.

Per Juul Andersen har gentagne gange inviteret Rene Clausen på eksklusive restauranter i københavnsområdet og ladet Region Sjælland betale via en særlig konto, der indeholde penge, som regionen havde til gode hos Atea. 

Han har også gentagne gange været på rejse til Las vegas, hvor han har ladet regionen ufrivilligt betale for sin deltagelse og private udgifter. 

Peter Hillingsøe Trans: Tidligere administrerende direktør for Atea og en af folkene bag 3A-it. Tiltalt for aktiv bestikkelse og underslæb af særlig grov beskaffenhed.

Han er blandt andet tiltalt for at have tilbudt og rejst med på rejsen til Dubai i 2014 med Regionens chefer, for at fremme salg mellem Atea og regionen og etablere en fremtidig samhandel med 3A-it, lyder det fra anklageskriftet.  

Ophævet i byretten
Navneforbuddet blev faktisk ophævet allerede til det første retsmøde af i alt 32 møder i Byretten i Glostrup tirsdag. Men her valgte de tiltaltes forsvarere at kære ophævelsen til Østre Landsret.

Den slags har såkaldt ‘opsættende virkning,’ hvilket betyder, at navneforbuddet trods ophævelsen gælder, indtil Østre Landsret har taget stilling til det.

Det har landsretten altså nu.

Læs også: Det står klart nu: Atea-sagens hovedtiltalte er fra den absolutte top af den danske it-branche.

Et navneforbud har til hensigt at beskytte de tiltalte mod ‘unødvendigt krænkelse,’ som det hedder i Retsplejelovens §31 - som du finder her.

Til gengæld fremgår det også tydeligt af loven, at det skal tale imod nedlæggelse af et navneforbud, hvis en tiltalt har ‘indtaget en stilling, som i forhold til offentligheden er særligt betroet.’

Også Atea som selskab er tiltalt.

De syv tiltalte nægter sig skyldige.

Læs også: Computerworld mener: Ophæv navneforbuddet i Atea-sagen nu: Derfor skal vi navnene på de syv tiltalte på bordet





Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Kompetera A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cloud 2018 - outsourcing eller on premise?

Cloud handler ikke længere om billige servere eller storage. Det handler om at ruste sig til at kunne gøre idéer til digital innovation til virkelighed. På denne konference kan du blive klogere på, hvordan man kan satse strategisk på cloud-modellen. Mød eksperter, leverandører og andre cloud-brugere og bliv inspireret til nye satsninger i din egen virksomhed.

20. september 2018 | Læs mere


The New World of Data

Få styr på de nye muligheder og de nyeste tendenser inden for næste generations IT-infrastruktur. Bliv inspireret af de ledende teknologiaktører og hør hvordan TopDanmark og Rambøll har draget fordel af de nye muligheder både i relation til de tekniske og økonomiske aspekter samt en optimeret brugeroplevelse.

25. september 2018 | Læs mere


Kunstig intelligens: Bring din virksomhed ind i fremtiden

På denne konference ser vi nærmere på gode, bæredygtige business cases med kunstig intelligens. Vi zoomer ind på de konkrete teknologier, og eksperterne giver dig gode råd til, hvordan man kan arbejde innovativt og agilt med kunstig intelligens-løsninger.

26. september 2018 | Læs mere






Premium
C2IT opkøber dansk it-konsulenthus: Tidligere Sentia-boss med ledende roller i begge selskaber har forhandlet prisen
Interview: Michael Meister er del af ledelsen i både C2IT og Softhuset, som lægges sammen. Den tidligere Sentia-direktør har forhandlet prisen og varetaget Softhusets interesser i forhandlingerne, men fortsætter i C2IT efter handlen.
Computerworld
En slags nekrolog: Den fikse, kompakte smartphone er endegyldigt død
Det her bliver lidt af en af en nekrolog. Men med ugens iPhone-lancering ser fremtiden skidt ud for dem, der foretrækker en mobil, som kan betjenes med en hånd.
CIO
Machine learning og kunstig intelligens med Jesper Steen Møller "Der er rigtigt meget teknik som for nogen ser nærmest magisk ud"
Tech fra Toppen: Hvornår det giver mening at bruge machine learning - og hvordan du kommer bedst muligt i gang? Få svaret i den seneste udgave af Computerworlds podcast "Tech fra toppen" med datalog Jesper Steen Møller.
Job & Karriere
Her er syv job-annoncer der overrasker med helt usædvanlige overskrifter
Der er mange ledige it-job i øjeblikket. It-jobbank har her fundet syv spændende stillinger, der har det til fælles, at annoncen har en utraditionel overskrift.
White paper
NY 2018 it-survey: Hvad skaber arbejdsglæde for it-professionelle i Danmark?
IT-jobbank og Computerworld har i tæt samarbejde udarbejdet den seneste arbejdsglæderapport for it-professionelle i Danmark. Med mere end 3.000 respondenter får du og din virksomhed et unikt og fyldestgørende indblik i, hvad I skal fokusere på, når I skal rekruttere og ikke mindst fastholde jeres it-medarbejdere. Derudover viser rapporten overraskende, at mere end halvdelen af de adspurgte overvejer at skifte job i løbet af de de næste 24 måneder.