Atea-sagen: Tre vigtige konklusioner fra bestikkelsessagens første retsmøde

Selvom det første retsmøde hovedsageligt bestod af processpørgsmål, så blev der tegnet tre tydelige tendenser

Tirsdag 10. oktober blev det største kapitel i Atea-bestikkelsessagen indledt.

Her mødte de syv hovedtiltalte op for første gang og fik anklageskriftet læst højt - alle syv samt Atea som virksomhed nægtede sig skyldige.

Dagen bestod hovedsageligt af proces-spørgsmål: Pressen begærede, at navneforbuddet blev ophævet (Det blev det, men afgørelsen blev straks kæret af den samlede forsvarstrup og skal for Landsretten), og der blev diskuteret vidt og bredt om tidsplanen for, hvordan sagens 38 forhold skal behandles.

Men selv på en dag, hvor der hverken var vidner, beviser eller tiltalte ved vidnesskranken, lærte vi tre vigtige ting om sagen:

1. Det bliver en kompliceret sag
Umiddelbart lyder sagen lige til: Fire Atea-topledere har tilbudt rejser, middage og hardware til tre it-ledere i Region Sjælland for at fastholde dem som kunder hos Atea.

De samme Atea-folk har derudover på en rejse til Dubai overbevist ansatte fra Region Sjælland om, at regionen efterfølgende skulle placere en ordre på en halv milliard i et selskab, som de Atea-tiltalte oprettede kaldet 3A-it. 3A-it vandt efterfølgende ordren.

Sagen handler altså om at give og modtage bestikkelse.

Derudover har se fire Atea-ansatte betalt turene via en særlig konto - konto 2840 - der indeholder penge, som Region Sjælland har til gode hos Atea.

Altså underslæb.

Det er i hvert fald sådan anklageskriftet lyder, og for enhver korruptionsfri dansker lyder det jo næsten som en tilståelsessag. Hvordan kan nogen være i tvivl om, hvorvidt her er tale om fusk eller ej?

Men sagen er mere kompliceret end det.

Konto 2840 er en central del af sagen, og der er stadig informationer, som vi endnu ikke kender til. Er det regionens penge, der ligger på kontoen? Eller er det Ateas? (I så fald er der ikke tale om underslæb, og en del af sigtelserne kan frafalde). Hvilke aftaler har der været med regionen om brug af penge fra kontoen?

Tidligere dele af bestikkelsessagen har vist, at ikke alle påstande om bestikkelse har været korrekte.

Ud af de 15 retssager, der indtil videre er blevet afviklet i afledte sager, er to tiltalte blevet frifundet.

Det gælder eksempelvis en it-ansat hos DSB, der aldrig havde modtaget en bærbar computer, som anklageren ellers mente at have bevis for.

2. Politiet kan have mere i baghånden
Bagmandspolitiet har haft mere end to år til at undersøge og efterforske sagen, og politiet ligger formodentlig inde med en række beviser, som vi endnu ikke har hørt noget til.

I forbindelse med ransagningen af Atea i 2015 fik Bagmandspolitiet adgang til Ateas servere og omfattende mailkorrespondancer mellem Atea og offentligt ansatte, som har været bevismateriale i tidligere bestikkelsessager.

Ved retsmødet tirsdag kom det også frem, at der foreligger en stor mængde mails, der skal anvendes som bevismateriale.

Derudover kom det også frem, at flere af de tiltalte har fået aflyttet deres telefoner før varetægtsfængslingen i 2015, og at optagelserne indeholder “jævnt sprog.”

Læs også: Tiltalte Atea-chefer aflyttet under efterforskning af Atea-bestikkelsessagen

Optagelserne vil blive brugt i forbindelse med forhold 34/35 - den 400.000 kroner dyre rejse til Dubai, der førte til oprettelsen af 3A-it - som anklageren ønsker at starte med.

3. De tiltalte har forskellige på spil
Alle de tiltalte var til stede på dagen - inklusive en jurist fra Atea, der repræsenterer selskabet.

Og der er stor forskel på, hvor store konsekvenserne her kan blive.

I alt kan hver af de fire Atea-tiltalte straffe med op til seks års fængsel på brud på straffelovens § 122, og dertil kommer tiltalen om underslæb. 

Tilsvarende giver det også op til seks års fængsel at modtage bestikkelse i offentligt embede, altså de tre Region Sjælland-ansatte, men den længste straf indtil videre i de mindre sager har kun givet tre måneders fængsel, og den dom blev anket og nedsat markant.

Dog har ingen af de tidligere sager haft tegn på, at “bestikkelsen” har virket.

Anklageren mener det modsatte her, hvor de fire Atea-ansatte efter en dyr rejse til Dubai modtog en kæmpe-ordre i deres nystartede selskab kaldet A3-it.

Ligeledes bliver det langt sværere at arbejde i det offentlige, hvis man først er blevet stemplet som korrupt, særligt i Danmark - verdens mindst korrupte land.

Det var da også til at mærke i retten, hvor de sigtede fra Region Sjælland generelt virkede mere stille, mere tilbageholdende end de fire sigtede fra Atea, der grinede og smilte upåvirket i pauserne.

Det næste retsmøde finder sted 26. oktober, hvor der forventes at blive talt om konto 2840.

Også det retsmøde vil du kunne følge med i live på Computerworld.

Læs også: Computerworld mener: Ophæv navneforbuddet i Atea-sagen nu: Lad os få navnene på de syv tiltalte på bordet


Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Digital Innovation Summit 2018: Inspiration, strategi og innovation til fremtidens digitale vindere

Evnen til at innovere digitalt er et af de vigtigste succesparametre for en moderne virksomhed eller organisation. Kom derfor på Digital Innovation Summit og hør hvordan danske virksomheder som Rambøll, A.P. Møller-Mærsk og DFDS arbejder med innovation.

27. februar 2018 | Læs mere


Få mere fart på og kvalitet i udviklingsafdelingen med DevOps

Få indsigt i den populære DevOps-tankegang, der kendetegner den moderne it-organisation, hvor samarbejde og integration er nogle af nøgleordene. Kom og hør konkrete cases fra virksomheder, der arbejder efter DevOps og mød de førende leverandører, der fortæller, hvordan du kommer derhen, hvor udviklingsafdelingen kan understøtte den digitale innovation med de ideer og i det tempo, som der forventes.

28. februar 2018 | Læs mere


Gå hjem møde: GDPR - mobile enheder og medarbejderdata

25. maj 2018 skal det hele være på plads! Kom og hør hvordan I skal behandle persondata om medarbejdere under GDPR, og hvordan medarbejderne må behandle persondata under GDPR. Få derudover svar på, hvordan I håndterer udfordringen omkring de mange mobile enheder for at sikre compliance.

28. februar 2018 | Læs mere






Computerworld
Aarhus Kommune dropper Atea som hardware-leverandør: Vælger konkurrent til hardwareordre på op til 350 millioner kroner
Efter et langt og rodet forløb har Aarhus Kommune nu endelig fundet vinderen af det enorme hardwareudbud til en værdi på op til 350 millioner kroner. Det blev et farvel til Atea og et velkommen til konkurrenten.
CIO
Cybersikkerhed til hele Danmark: Endelig faldt tiøren – lad os så komme i gang
Klumme: Regeringen og en række partier har afsat 1,4 milliarder kroner til at beskytte Danmark mod fremtidige cyber-angreb. Det er meget positivt. Nu bør vi handle. For pengene har ingen værdi i sig selv.
Comon
Det skal du gøre for at få skiftet dit (måske slidte) iPhone-batteri til 229 kroner
Apple har sænket prisen for at få skiftet batteriet i iPhone det næste år efter en større afsløring, og hvis du vil gøre brug af tilbuddet, skal du gøre dette
Job & Karriere
Regeringen vil gøre it-undervisning obligatorisk i folkeskolen: "Planen er, at alle danske børn skal lære at kode," siger undervisningsministeren
Interview: Regeringen indfører obligatorisk undervisning i it i folkeskolen på alle klassetrin og præsenterer fredag ny plan. Ny forsøgsordning i op til 50 skoler skal bane vejen. “Visionen for planen er, at alle danske børn skal lære at kode,” siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).
White paper
Gratis bog: Database Protection for Dummies – Oracle edition
’Database Protection for Dummies’ er en af de bøgerne i den populære serie – her i en særlig Oracle-udgave. Bogen er skrevet af Lawrence Miller, som er Certified Information Systems Security Professional (CISSP). De to første kapitler handler om moderne database-beskyttelse og udfordringerne ved recovery og de vigtige aspekter af dette, mens de to sidste kapitler handler om Oracles løsninger og svar på disse udfordringer. Database Protection for Dummies – Oracle edition. 30 sider på engelsk, 2017