Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Opråb fra dansk tele-topchef: Sats på det mobile bredbånd frem for dyre kabler

Det er forbundet med høje omkostninger at sikre alle danskere hurtigt bredbånd via kabler, så Danmark skal i langt højere satse på mobilt bredbånd, mener 3’s administrerende direktør.

Der bliver fokuseret for meget på det kablede bredbånd i debatten om, hvordan man sikrer alle danskere en hurtig bredbåndsforbindelse.

Det mener i hvert fald administrerende direktør i mobilselskabet 3, Morten Christiansen, der i et interview til Business.dk argumenterer for, at man med fordel kan satse mere på mobilmaster til at sikre bredbåndsforbindelsen.

Hans indspark i debatten kommer, mens der netop nu er gang i en ny ansøgningsrunde om penge fra bredbåndspuljen:

Læs også: 72 danske bredbåndsprojekter har netop søgt om penge fra bredbåndspuljen

Morten Christiansen siger til Business.dk, at det nogle steder giver god mening med kabler - eksempelvis i boligblokke, hvor presset på en mobilmast vil være ekstra stort - men at mobilt bredbånd generelt er en mere økonomisk løsning. Ikke mindst når der er begrænsede midler i bredbåndspuljen.

Kan dække tre-fire provinsbyer for det beløb

For de 80 millioner kroner, der sidste år var i spil i bredbåndspuljen, vurderer 3-direktøren, at man ville kunne “dække tre-fire provinsbyer godt og grundigt” med mobilmaster.

“Det er afsindigt dyrt at grave kabler ned, og det virker ikke af debatten, som om politikerne er klar over, at der er to sammenlignelige teknologier - kabler og mobil,” siger Morten Christiansen til Business.dk.

“Samfundsfagligt taler vi helt andre priser på at etablere dækning, hvis man gør det mobilt,” tilføjer han.

Tidligere på ugen udtalte Lars Dittmann, professor på DTU, at vi skal droppe debatten om fiber versus kobber og i stedet fokusere på, hvordan vi med hjælp af mange forskellige teknologier kan sikre danskerne bedre bredbånd.

“At få fiberen helt ind igennem husmuren, er sådan set ligegyldigt. Det handler om at bringe den tættere på brugeren, så vi kan optimere de andre teknologier. Der vil eksempelvis næsten altid være en eller anden form for trådløs teknologi, der vil hjælpe os de sidste meter,” forklarede Lars Dittmann.

Læs mere her:

Klar besked fra dansk bredbånds-professor: Glem diskussionen om fiber versus kobber - det er slet ikke det vigtige

Danskerne kræver bedre mobiltelefoni og bredbånd: Nu retter alle blikket mod kommunerne

Nye trådløse teknologier på vej frem i Danmark: Derfor er der skyhøje forventninger 5G og næste generations WiFi




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere