Artikel top billede

Foto: KMD (Foto: Dan Jensen)

KMD undgår endnu en millionbod til kommunerne: Leverer systemer til tiden

Efter en en økonomisk ørefigen på 100 millioner kroner og en noget nær ultimativ deadline, lykkedes det for KMD. Selskabet har i dag afleveret de stormombruste støttesystemer til Kombit og undgår dermed yderligere økonomiske klaps fra kommunerne.

Kommunernes drabelige slagsmål med KMD om de nye støttesystemer ser ud til at være nået til vejs ende.

I forbindelse med et forlig tidligere på året, blev KMD klynget op. Kommunerne, der ejer Kombit, gav KMD et hård deadline foruden en bod på 100 milloner kroner. Og hvis systemerne ikke blev leveret til tiden, ville der vanke flere kommunale krav om godtgørelse i form af nedsatte priser. 

Men det lader ikke til at blive nødvendigt. Med ryggen mod muren har KMD nu afleveret systemerne til Kombit som aftalt.

Det bekræfter Kombits kommunikationschef Mikkel Tang Hedegaard. 

”Vi er glade for, at KMD efter planen har leveret hovedleverancen af Støttesystemerne," skriver han i en mail til Computerworld.

Læs mere om sagen her: Tre måneder efter KMD lagde 100 millioner kroner på bordet er kommunernes kritik helt forstummet: "KMD har eksekveret fuldstændig"

Hos KMD bekræfter man ligeledes, at systemerne er blevet afleveret som aftalt. Faktisk skete det en lille smule før tid, idet systemerne allerede blev leveret i torsdag, selvom den hårde bagkant er i dag. 

"Vi kan bekræfte, at vi har afleveret den aftalte leverance på Støttesystemerne til Kombit. Det har været en omfattende og til tider særdeles kompleks opgave. Vi har lagt os i selen for at nå den deadline, vi lagde sammen med Kombit tidligere på året, og vi er naturligvis glade for, at det er lykkedes at levere denne kritiske infrastruktur til kommunerne," lyder det i en kommentar fra direktør i KMD Ole N.J. Jensen.

Læs mere om erstatningskravene mod KMD her: Efter nyt krav: KMD har nu erstatningskrav på mere end 1,6 milliarder kroner hængende over hovedet

Galoperende uvenner

Selvom KMD og Kombit i dag lader til at være kommet på god fod, efter leverancerne er gennemført som aftalt, har det ikke altid været sådan. 

I starten af året tordnede Kombit mod KMD, og formand for KL Martin Damm (V) kaldte situationen omkring de forsinkede systemer for "grotesk" - han truede også med at udelukke KMD fra fremtidige udbud. 

Læs mere om KMDs problemer her: Erstatningskrav for 1,6 milliarder kroner er ikke KMD-direktør Eva Bernekes største problem for tiden: "KMD har begivet sig ind på en rute, der er meget farlig"

Sagen endte på innovationsminister Sophie Løhdes (V) bord, men hun afviste, at Kombit uden videre skulle kunne smide KMD uden for døren i kommende udbud.

Den 13. marts indgik parterne så et forlig bestående af et økonomisk "holdkæftbolsje" til kommunerne på 100 millioner kroner og en stram deadline for levering af støttesystemerne her i oktober - og trusler om endnu en bod, hvis tidsfristen igen blev overskreddet.

Testperiode

Efter KMD nu har leveret de aftalte systemer til kommunerne, går der en proces i gang, hvor de nye systemer skal testes af, skriver Kombits kommunikationschef Mikkel Tang Hedegaard.

"Vi vil i den kommende tid teste systemerne grundigt, og ser frem til at modtage KMD’s sidste delleverancer af Støttesystemerne, som skal sikre, at overblikssystemet SAPA kan benytte Støttesystemerne i 2018," skriver han.

Læs mere om KMD her: ATP fyrer KMD efter måneders utilfredshed: KMD mister kæmpe-ordre midt i alvorlig krise

KMD i ballade

Selv om forsoningen med Kombit er gode nyheder i Lautrupparken i Ballerup, hvor KMD holder til, er der fortsat masser af slagsmål at tage fat på. 
 
Både ATP, FTF-A, Skat, Region Syddanmark og Coop har i hårde vendinger kritiseret KMD og beskyldt virksomheden for at være en væsentlig årsag til deres it-problemer.

Læs mere om utilfredsheden med KMD her: Coop i hård kritik af KMD: Er skyld i alle it-problemerne - og vil ikke erkende fejl

De skuffede kunder klager deres nød efter det de kalder dårlige leverancer og manglende efterlevelse af indgåede aftaler.

I år er KMD således ramt af, at flere store aftaler er blevet ophævet. Det gælder aftaler med Region Syddanmark og a-kassen FTF-A, mens blandt andet Skat har stævnet KMD med et krav på 700 millioner kroner efter det tvivlsomme EFI-projekt. 

Computerworld har spurgt KMD, om det blot kræver en frist for levering med trusler om økonomiske sanktioner, før KMD leverer til tiden og overholder sine aftaler. Det ønsker virksomheden ikke at svare på. 

Læs mere her: ATP fyrer KMD efter måneders utilfredshed: KMD mister kæmpe-ordre midt i alvorlig krise




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere