Artikel top billede

(Foto: Claus Sjödin)

MobilePay tager Apple Pays entre med ophøjet ro: "Vi har en løsning, som både erhvervsvirksomheder og private har meget svært ved at undvære"

Apple Pay's indtog som ny betalingsløsning for de danske forbrugere vækker ingen panik hos MobilePay, der i dag er danskernes foretrukne app til overførsel af penge og gennemførsel af betalinger.

En ny spiller har gjort sit indtog. Fra i dag tirsdag kan alle danskere, der er kunder i Jyske Bank og Nordea, anvende Apple Pay som kontaktløs betalingsform. 

Det vækker dog ikke bekymring hos Mobile Pay, der i dag sidder tungt på det danske marked for mobilbetalinger. 

“Vi er ydmyge overfor, at det er Apple, der kommer. Apple kender alle, men der er ikke bekymrede miner hos os,“ siger Peter Kjærgaard, der er presseansvarlig hos MobilePay. 

Læs mere om Apple Pay her: Så er Apple Pay kommet til Danmark: Så mange får adgang til tjenesten i dag

Han forklarer, at man hos MobilePay tager den nye konkurrents entré med ophøjet ro, da man selv oplever en stor tilslutning til egen applikaiton, der dagligt hjælper danskerne med alt fra indkøb i detailbutikker til at splitte betalingen efter endt fodboldspil i den lokale sportshal.

“Vi oplever, at vi har en løsning, som både erhvervsvirksomheder og private har meget svært ved at undvære. Det er vores indfaldsvinkel til situationen,“ siger han.

Stærkt position

Igennem en årrække har MobilePay formået at sætte sig tungt på markedet for mobile transaktioner. 

Se hvordan Apple Pay virker her: Test af Apple Pay i dansk butik: "Det er seriøst smart"

Efter en hård kamp med konkurrenten Swipp, der nægtede at give sig det første lange stykke tid, har MobilePay nu efter eget udsagn erobret ni ud af ti danske smartphones.

Det gør applikationen meget tæt knyttet til danskerne, forklarer Peter Kjærgaard.

“Man skal ikke undervurdere værdien af at have en løsning, som alle ved, at de andre har. Det skaber en tryghed omkring, at hvis man vil sende penge til hinanden og betale hos de fleste virksomheder, så kan man stort set altid gøre det med Mobile Pay,” siger han.

Kan blive en fordel

Apple Pay er til at begynde med blevet introduceret for kunderne i Jyske Bank og Nordea, der i øvrigt er blandt landets største banker. 

Det betyder, at mange danskere allerede nu har adgang til tjenesten, der utvivlsomt vil tage en bid af markedet for mobile betalinger i landets butikker. 

Men hos MobilePay byder man Apple velkommen på markedet og håber faktisk, at det kan sætte endnu mere gang i markedet for de mobile betalinger. 

"Vi byder på den ene side Apple velkommen og på den anden side er vi meget fortrøstningsfulde og komfortable med situationen," siger Peter Kjærgaard og fortsætter:

"Det kan være med til at forstærke brugen af mobile betalingsløsninger i butikker, hvor det klart er et lang og sejt træk. Det kan vi alle sammen se."

Læs mere her: 

Nets mobile Dankort-app får bundkarakter på Google Play: “Vi er næsten klar med en løsning”

Læs mere her: Overblik: Sådan klarer Apple Pay sig i forhold til andre betalings-apps




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Graduate - Software Automation Program

Businessmann A/S

DevOps Consultant

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Karrieremulighed inden for cybersikkerhed
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere