Artikel top billede

Danmarks dyreste smartphone netop sat til salg: Købelystne danskere i kø for at købe iPhone X

Fra i dag fredag kan du forudbestille den nye iPhone X, og ifølge teleselskabet 3 er interessen for den nye telefon større, end den var for iPhone 7 og iPhone 8.

Skal du have fingre i den største udgave af Apples nye iPhone X, må du hoste op med over 10.000 kroner.

Men det afskrækker tilsyneladende ikke de danske mobilkunder.

Det er i hvert fald meldingen fra teleselskabet 3.

“Interessen har været meget stor. Indtil videre har vi kun fået en måling på den første time  efter telefonen blev sat til salg, men  her oplevede vi, at der var flere forudbestillinger, end der var på iPhone 7 og iPhone 8,” siger Rikke Juul Hansen, pressechef for teleselskabet 3, til Computerworld.

Hun forklarer, at det er den dyreste model med 256 gb i farven space grey, der har været den mest efterspurgte.

"Det hører dog med til historien, at vi typisk ser, at det er de mest hardcore-fans, der sidder klar, når det åbnes for forudbestillingerne, og de vil som regel have den største model," siger hun. 

Hvad siger det om smartphone-markedet i dag, at folk tilsyneladende ikke lader sig afskrække af en telefon med en listepris på over 10.000 kroner? Det ville jo have nærmest utænkeligt for 10 år siden….

“Det har du jo ret i, og det fortæller, at der stadigvæk sker noget nyt på mobilmarkedet, hvor vi med telefoner som OnePlus ser, at der er kommet en større 'mid-range', men hvor vi med iPhone X også ser, at 'high-range'-markedet fortsat udvikler sig."

"Samtidig fortæller det os, at Apple her 10 år efter lanceringen af den første iPhone stadigvæk kan lancere noget nyt og spændende, som folk er villige til at betale for,” siger Rikke Juul Hansen. 

Læs også: Sådan fungerer Apples nye Face ID: Skal erstatte den velkendte fingerskanner med ansigtsgenkendelse

Kun få telefoner til salg

Meget tyder på, at det i første omgang bliver særdeles svært at få fat på en iPhone X på selve lanceringsdagen den 3. november. 

Ifølge Apple-mediet 9to5mac vurderer analysehuset KGI, at der på det globale marked blot vil være mellem 2 og 3 millioner udgaver af telefonen tilgængelig på lanceringsdagen, mens Apple inden udgangen af 2017 kun vil være i stand til at producere 20 millioner telefoner. Det er angiveligt blot halvdelen af det forventede antal.  

Problemerne skyldes ifølge KGI, at produktionen af sensorerne i den nye Face ID-funktion har været ramt af problemer.

Tavs om antal

Teleselskabet 3 ønsker ikke at røbe, hvor mange telefoner det er blevet stillet til rådighed.

“Det eneste jeg kan sige er, at vi i forvejen forventede, at iPhone X ville blive meget populær, og derfor har vi bestilt rigtig mange telefoner, som vi håber at få adgang til hurtigst muligt,” siger Rikke Juul Hansen.

Teleselskabet 3 kan heller ikke sige, hvornår du kan forvente, at få din telefon, hvis du bestiller en iPhone X nu. Men forsøger du at bestille en via Apples hjemmeside er der i skrivende stund en ventetid på 5 til 6 uger.

Læs også: En iPhone til 10.000 kroner? Skal du købe? Eller spare pengene?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere