Der er en god chance for at du allerede er fan af Matt Stone og Trey Parkers populære tegnefilm South Park, der nu i 20 år har forarget, underholdt og holdt sig relevant via dets ufiltrerede omgang med tidens mest relevante emner, hvis du læser denne anmeldelse.
Og lad det derfor være sagt med det samme: South Park: The Fractured But Whole (get it?) er præcist lige så tro mod tegnefilmen, figurerne og deres finurlige univers som det forrige spileventyr, samtidigt med at udvikleren stadig har fundet tid til at fintune og gøre det hele mere sammenhængende end sidst.
Tematisk står den ikke længere på eventyr og Lord of the Rings-referencer, men i stedet superhelte og i særdeleshed Hollywoods enorme malkning af alt med blot en smule popularitet bag sig inden for genren.
Cartman, Kyle, Stan og Kenny allierer sig ganske tidligt med ”The New Kid” – den ubeskrevende figur som foruden mytiske flatulens-evner, er helt op til dig at definere i både udseende, og senere også evner.
Faktisk er den tidlige støbning af ens egen hovedperson, også hvor eventyret første gang viser at det ikke holder sig tilbage i forhold til tegnefilmens omgang med de mest kontroversielle emner. Således defineres hovedpersonens hudfarve af hvilken sværhedsgrad man vælger, hvilket er et kløgtig udført stik til en alt for relevant debat både herhjemme og i udlandet.
At nævne flere af disse eksempler er at fratage eventyret nogle af dets overraskelser, men som tegnefilmen formår det løbende at være kontroversielt, uden at det udelukkende kommer til at handle om meningsløs provokation.
Skulle man ikke lede efter den slags i sin elektroniske underholdning, kan man dog også glæde sig over at det hele naturligvis er fyldt til randen med prutte-jokes, særdeles beskidt sprog og den barnlige, men direkte tilgang til de daglige problemer som seriens firkløver har charmeret med siden South Park første gang tonede frem.
Eventyret er igen blevet bundet op på et rollespils-skelet, hvor turbaserede kampe, magiske evner og den konstante vejning af svagheder og styrker de enkelte figurer i mellem, er blevet filtreret gennem South Park universet.
Fjenderne udgøres eksempelvis af alt fra byens fulderikker til påfund fra drenge-børnenes egen fantasi (pas på krabbemændene!), mens magiske angreb og besværgelser her kan være alt fra en svidende stuearrest til Captain Diabetes paralyserende ”Insulin Shock”.
Kampsystemet fungerer denne gang endnu bedre end sidst, og det har hjulpet gevaldigt at udvikleren har gjort det mere strategisk. Positionering og timing er således nu i højsædet, og selvom man sjældent ender i kampe hvor man virkelig bliver presset til grænsen, er det nye system langt mere varieret og balanceret.
Mere dybde tilføjes også via muligheden for løbende at skifte mellem flere forskellige superhelte-personligheder, og ens egen hovedperson kan således for det meste indtage den rolle som holdet mangler for at virke optimalt.
Yderligere er der masser af besværgelser og tricks at låse op for, hvilket alt sammen tilføjer fleksibilitet til det et sammenhængende rollespils-system som indeholder langt flere muligheder, og er langt mere fornøjeligt end hvad der havde været rimeligt at forvente.
South Park: The Fractured But Whole er absolut stadig mest for fans af tegnefilmen, men disse vil til gengæld blive mødt af et exceptionelt troværdigt eventyr der i alt fra tone til udseende er ramt perfekt. At der samtidigt er blevet plads til et helt igennem solidt rollespil med mere end 20 timers spilletid, er blot yderligere grund til at alle fans bør overveje et køb.