Dansk it-virksomhed indførte fire-dages arbejdsuge: I dag er sygefraværet rekord-lavt og direktøren har tabt sig 13 kilo

Interview: Great Place To Work kategori-vinderen IIH Nordic har indført en fire-dages arbejdsuge og taget et opgør med forstyrrende storrums-kontorer og en frustrerende mailkultur. I dag er medarbejderne gladere end nogensinde før.

Henrik Stenmann er direktør for den danske it-virksomhed IIH Nordic. 

1. februar sidste år valgte han at tage et drastisk opgør med it-branchens stresskultur.

Her indførte virksomheden en fire-dages arbejdsuge. Helt konkret betyder det, at alle medarbejdere nu har fri hver fredag, men får samme løn, som de hidtil har fået.

“Det har haft den effekt, at stressniveauet aldrig har været lavere, og selv om vi har kortere arbejdstid, producerer vi mere, end vi gjorde før,” siger han til Computerworld.

Læs også: Her er Danmarks bedste it-arbejdsplads: Aarhusiansk it-virksomhed vinder Great Place to Work for store it-virksomheder

Kåret som bedste it-arbejdsplads
Den fire-dages arbejdsuge har også haft den effekt, at IIH Nordic tirsdag aften blev hyldet på scenen til arbejdsmiljøkonkurrencen Great Place to Works.

Her vandt IIH Nordic prisen for bedste it-arbejdsplads med færre end 50 ansatte.

Kåringen sker på baggrund af arbejdsmiljø-vurderinger, som virksomhedens medarbejdere har udfyldt anonymt. 

Og Henrik Stenmann vurderer, at en stor del af forklaringen på IIH Nordic succes i konkurrencen er, at medarbejderne er blevet markant gladere og mere tilfredse efter, at den fire-dages arbejdsuge er blevet indført.

“Min oplevelse er, at jeg har nogle gladere medarbejdere, og vores sygefravær er lavere end nogensinde før. For mit eget vedkommende kan jeg oplyse, at jeg har tabt 13 kilo siden, at vi indførte den kortere arbejdsuge. Pludselig har jeg fået tid og overskud til at løbe-træne,” siger han.

Læs også: Pentia tilbyder flippermaskiner og bland-selv-slik til de ansatte: "Men det er de bløde ting, der for alvor betyder noget" Opgør med kontor-dogmer
Den korte arbejdsuge er dog ikke det eneste tiltag, som IIH Nordic har foretaget. 

Virksomheden har også lavet nogle ganske store forandringer i forhold til arbejdsrutinerne. 

“Vi har ganske enkelt besluttet os for at gøre op med hele den måde, som man arbejder på i et kontormiljø,” siger han.

“I dag er det et kæmpe problem i mange virksomheder, at folk bliver forstyrret, når de sidder i et storrumskontor, og når du først bliver forstyrret, går det mellem 10 og 20 minutter, før du er tilbage i loopet. Mange ved, at det er et problem, der er bare ikke ret mange, der gør noget ved. Men det har vi valgt at gøre.”

Læs også: Stor undersøgelse: Disse ting giver danske it-folk størst arbejdsglæde

Medarbejdere må forstyrres
Det er blandt andet sket ved at indføre den såkaldte Pomodoro-teknik. 

Det er en arbejdsteknik, som indebærer, at medarbejderne hver især arbejder i intervaller på 25 minutter ad gangen, hvor de ikke må forstyrres.

“Når du går i Pomodoro-mode, sætter du et par høretelefoner på hovedet, hører koncentrations-musik, lukker ned for din mail, lukker ned for din telefoner og tænder for en særlig lampe på dit bord, der viser, at du ikke må forstyrres,” fortæller Henrik Stenmann. 

Hver gang medarbejderen har gennemført et Pomodoro-interval på 25 minutter, skal vedkommende holde en pause på mellem tre og fem minutter. 

Herefter kan medarbejderne gå i gang med endnu et 25 minutters interval.

Henrik Stenmann forklarer, at det er vigtigt, at medarbejderen rent faktisk holder pause hvert 25. minut. Også selvom personen er inde i et godt arbejdsflow. 

Når man har gennemført i alt fire Pomodoro-intervaller skal man holde en længere pause på mellem 15 og 30 minutter. 

Og ifølge Henrik Stenmann er det hos IIH Nordic forventningen, at du skal gennemføre i alt 12 Pomodoro-intervaller hver uge.

Læs også: Danske it-profesionelle lunke overfor fryns - det er løn, pension og stabilitet der tæller


Sender mails med 25 minutters forsinkelse
Samtidig forklarer Henrik Stenmann, at virksomheden også har taget et opgør med mail-kulturen. 

"Vi har besluttet os for, at vi ikke længere vil være slaver af Outlook," siger han.

I stedet har virksomheden flyttet en del af kommunikationen over på samarbejdsplatformen Yammer, hvilket har reduceret den samlede mail-mængde i virksomheden.

Derudover har han selv indlagt en forsinkelse på 25 minutter i alle de mails, som han sender.

“Det har den konsekvens, at jeg tvinger mig selv at ringe, hvis jeg ønsker at indgå i en dialog. Det er i sidste ende nemmere og mere tidsbesparende,” siger han.

Læs også: It-folk gider ikke have job i staten: "Det rækker altså ikke at tilbyde en it-professionel med 15-20 års erfaring 27.000 kroner om måneden"




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Flere artikler om Job & Karriere

På jagt efter nyt job? Masser af attraktive it-stillinger ledige lige nu - se nogle af dem her

Her er samling spændende it-stillinger, der lige nu er ledige hos en række attraktive danske virksomheder

13 500 uorganiserede it-folk skal holde liv i statens it-systemer under konflikt
Find dit nye it-salgsjob her: Her er otte job, der er ledige netop nu
Forsvarets Efterretningstjeneste og otte andre danske arbejdspladser er på jagt efter skarpe it-analytikere
2 Vil strejkende it-folk kunne lægge hele Statens It ned? "Det har vi ingen kommentarer til," lyder den kryptiske melding fra Statens It

Er du på udkig efter nyt it-job?

På Computerworld it-jobbank kan du hver dag søge og sortere i nye spændende it-stillinger i ind- og udland. Vi har lige nu ledige it-stillinger på siden.

Computerworld it-jobbank er et samarbejde mellem Computerworld og it-jobbank, Danmarks førende karrieresite for it-folk.

Har du spørgsmål til jobannoncerne på disse sider, så er du velkommen til at kontakte it-jobbank

Lynsøgning

Find dit næste It-Job her - Der er ledige it-stillinger lige nu


Computerworld
Her er Danmarks fem bedste CIO'er lige nu: Disse fem it-chefer er nomineret til titlen som Årets CIO 2018
Årets CIO 2018: Den eftertragtede titel som Årets CIO i Danmark skal snart uddeles for 13. gang af Computerworld, IDC og Dansk IT. Her er de fem nominerede til Årets CIO 2018.
CIO
Allersidste opdatering på vej: Om en uge er det slut med stor-version af Windows 10 - skynd dig at opdatere
Om en uge er det slut for altid med den første store udgave af Windows 10, som Microsoft efter 29 måneder ikke længere vil supportere.
Job & Karriere
Klassiske brokere af it-konsulenter står over for kæmpe udfordring - forretningsmodellen er under pres
Klumme: Eksterne konsulenter er populære og en god løsning i en branche i vækst. Men selve forretningsmodellen bag it-konsulenterne er under alvorligt pres.
White paper
Digitalisering i verdensklasse: Lær af finanssektorens erfaringer og nye syn på infrastruktur
Digitaliseringen buldrer afsted i erhvervslivet, men få brancher er så langt fremme som finanssektoren i bestræbelserne på digital transformation. Det har resulteret i en masse erfaringer om blandt andet hybrid infrastruktur, som andre kan drage nytte af. Læs i dette whitepaper udarbejdet af IDC for Interxion om udviklingen, den nye tankegang og de umiddelbare fordele. 12 sider på engelsk.