Artikel top billede

Danske Bank på vej med kæmpe it-satsning - den største siden Mobilepay

Efter gigant-succesen med Mobilepay håber Danske Bank nu at kunne opnå samme succes med ny kæmpe it-satsning hos erhvervslivet.

Danske Bank har fået blod på tanden, efter at Mobilepay-løsningen har haft masser af succes på det danske forbrugermarked i de senere år. 

Banken er nu på vej med en kæmpe it-satsning, der - ifølge Danske Bank selv - er en lige så stor nyhed for virksomhederne, som Mobilepay har været for forbrugerne.

Det drejer sig om en endnu unavngiven løsning i form af et finansielt dashboard, der grundlæggende skal gøre til muligt at holde styr på alle pengesager ét sted.

Det skriver både Finans.dk og Business.

Danske Bank har også udsendt en pressemeddelelse om det nye projekt, hvor Glenn Söderholm, der står i spidsen for afdelingen Corporates & Institutions i Danske Bank, udtaler:

“Helt grundlæggende vil vi hjælpe virksomhederne med at opnå en mere effektiv hverdag. Det vil vi gøre ved at give dem ét login med adgang til alle vores services, relevant data på tværs af forskellige serviceudbydere, data-drevet rådgivning og adgang til tredjeparts løsninger.”
 
Glenn Söderholm tilføjer: “At være i stand til at udvikle en sådan platform markerer et paradigme skifte i måden, man driver bank på over for erhvervskunder.”

Bliver allerede testet

Ifølge Finans har virksomheder som Danish Agro, Thule og Toms allerede testet det nye dashboard.

“Vi har store forventninger til dette. Vi er en koncern med cirka 100 selskaber i ind- og udland, og for os er der en del manuelle processer forbundet med den daglige forretningsgang, som vil kunne optimeres yderligere ved hjælp af en dashboard-løsning,” siger Peter Hertz Meincke, der er group treasurer hos Danish Agro, til Finans.

Toms Gruppens økonomiansvarlige fortæller samtidig, at man med løsningen får fuld klarhed på tværs af kontoer og valutaer, når man uploader data fra ERP-systemet til Danske Bank-løsningen.

Den nye satsning fra Danske Bank er endnu et eksempel på, at bankerne i dag i lige så høj grad er it-virksomheder som traditionelle banker.

Konsekvensen af de mange nye digitale satsninger fra bankerne er dog også, at der ofte skæres ned i bemandingen (dog ikke på it-siden), fordi automatisering og selvbetjening gør det muligt at drive bankerne med færre hænder.

Det kan du læse mere om her: Din moderne digitale bank er en kæmpe it-succes - også selvom flere tusinde bankfolk mister jobbet

Læs også:

Indsigt: Fire vigtige detaljer om Apple Pays indtog i Danmark

Nets opruster i kampen mod MobilePay, men gider danskerne overhovedet mobilbetalinger?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere