Falske mails og sms’er masseudsendes til danskere netop nu: Sådan spotter du fupnummeret

Et sort antal danskere modtager i disse dage sms’er og mails, hvor de for får besked om, at de har vundet biografbilletter sammen med sodavand og popcorn. Det er dog det rene fup.

Ofte kan man gennemskue phishing-mails og -sms’er ved, at de ting, man tilbydes - eksempelvis præmier og penge - lyder lige lovlig fantastiske og således også er det.

I disse dage masseudsendes dog en type phishing-beskeder, der faktisk umiddelbart forekommer troværdige. De går ud til danske biografgængere, der får denne besked i emnefeltet i mail-indbakken:

Du er en af de 3 heldige - Hent dine 2 stk biografbilletter + Snolder

Længere nede i mailen kan man læse:

Du er blandt denne måneds tre vindere af 2 biografbilletter + Snolder (Du betaler kun for fragten)

I præmien er inkluderet:
2 stk biografbilleter
2 x Sodavand
2 x Popcorn

Normalpris 399,- Din pris: 6,-

Alt du skal gøre for at modtage dine billetter plus snolder er at udfylde 4 simple spørgsmål

Klik her og modtag din præmie


Svært at gennemskue fupnummeret
Som det fremgår af teksten herover, er mailen generelt uden de store sproglige fejl, hvilket naturligvis er med til at øge troværdigheden. Især når selve præmien egentlig også lyder nogenlunde realistisk. Det ændrer dog ikke på, at der er tale om et fupnummer. 
  
Nogle vil måske også undre sig over, at man skal betale de seks kroner, og den skarpsindige iagtager vil også bemærke, at 'snolder' af en eller anden grund er skrevet med stort S, ligesom forfatteren tilsyneladende generelt har lidt svært ved at finde ud af, hvornår et ord skal skrives med stort forbogstav.

Ved nærmere eftersyn opdager man også, at afsenderen er contact@mastersavingsguide.com - det lyder også lidt mystisk. 

Det er dog ikke ting, der får alarmklokkerne til at ringe i samme grad, som når man eksempelvis modtager beskeden om, at man har en rig onkel i USA, der gerne vil overføre en million dollars, eller hvis man modtager et af de berømte Nigeria-breve.

Læs også: Pas godt på dit NemID: Disse fup-beskeder er i omløb netop nu

Videre i mailen står også:

Denne e-mail er udsendt af Biografklubben. Du modtager vores nyhedsbrev, fordi du tidligere har deltaget i en konkurrence. Ønsker du ikke længere at modtage vores nyhedsbrev med gode tilbud og mulighed for at vinde lækre præmier, kan du afmelde dig her.

Den biografklub, som de fleste danskere kender til, hedder dog retteligt Biografklub Danmark, og et kig på hjemmesiden afslører, at der ikke umiddelbart er nogen aktuel konkurrence, hvor man kan vinde den nævnte præmie.

Kino.dk advarer om fup-sms'er
Kino.dk advarer samtidig i disse dag om en bølge af sms’er og mails med forsøg på biograf-svindel. Kino.dk skriver blandt andet:

Kære gæster

Vi oplever i øjeblikket, at der sendes en sms rundt, hvor man kan få meget billige biografbilletter og fx to biografbilletter og 2 x popcorn og sodavand for 9 kr.

Dette har intet med os eller Nordisk Film Biografer at gøre og er et svindelnummer. Vi skal derfor på det kraftigste advare mod at gøre brug af dette tilbud. Dels da du aldrig modtager billetterne og dels da du skal indtaste dine kreditkortoplysninger med fare for efterfølgende misbrug.

Vi forsøger at opspore, hvem der står bag dette, men da der er tale om ukendte personer i udlandet, har vi desværre ikke mulighed for at stoppe dette. Men hvis du modtager et biograf tilbud, der er for godt til at være sandt, så vær varsom.


Læs også:

Pas godt på dit NemID: Disse fup-beskeder er i omløb netop nu

Danske Bank blokerer for millioner af phishing-mails med gratis teknologi: ”Vi har set 160.000 mails stoppet på en dag”

Hackere sætter en million phishing-fælder om måneden: Disse virksomheder skal du passe på




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
Microsoft med klar melding til sine 3.000 danske partnere: "Overlæggeren er, at det er cloud or nothing at all"
Interview: Tiderne, hvor du som Microsoft-partner bare kunne sælge nogle licenser og have succes med det, er forbi. Hvis du vil være en af de hotteste partnere hos Microsoft, skal du bevise overfor partnerdirektør Claus Jul Chrisitansen, at du er klar til at basere hele din forretning på cloud.
CIO
Tech fra Toppen: Det har CIO Mads Madsbjerg Hansen fra FLSmidth lært af flere års global it-konsolidering
Tech fra Toppen: Flere års arbejde har betydet en reduktion i antallet af it-systemer hos FLSmidth. Men processen har ikke været uden overraskelser. Hør hvad CIO Mads Madsbjerg Hansen har lært af den omfattende og globale proces.
Job & Karriere
Efter blodrødt regnskab: Nu fyrer Atea 20 medarbejdere i Danmark
Atea fyrer nu 20 medarbejdere. Det sker som en direkte konsekvens af, at den danske forretning er under pres, oplyser selskabets direktør.
White paper
Er din Citrix monitorering klar til virtuelle Apps og desktops 7.x?
Citrix XenApp 6.5 nåede End-of-Life (EoL) d. 30. juni 2018 og det betyder at organisationer rundt i hele verden er ved at skifte til Citrix Virtual Apps og Desktops 7.x, som blev udgivet første gang i 2013. Der er siden tilføjet et hav af nye funktionaliteter og udvidelser. Hvis du og din virksomhed endnu ikke har opgraderet til den nye version, kan det kraftigt anbefales at I gør det, for at kunne drage fordel af alle de nye muligheder. I dette whitepaper gennemgår vil netop forskelle, nyheder og muligheder og ikke mindst de åbenlyse gevinster der ligger og venter ved at opgradere.