Artikel top billede

Photo by Carlos Muza on Unsplash (Foto: Photo by Carlos Muza on Unsplash)

Kryptovaluta sætter kursrekord efter rygter - du skal holde godt øje med 'Dash'

Kryptovalutaen Dash boomer pludseligt, og det kan skyldes en forretningsaftale i den kupramte nation Zimbabwe, hvor valutaen skal være en del af et projekt, som skal gøre op med landets vilde inflation.

Verdens femte største kryptovaluta Dash har ramt all-time high efter, at valutaen gennem det seneste døgn er steget med 20 procent.

Det skriver det amerikanske medie Business Insider.

Dash er en krypto-valuta i stil med bitcoin og etherrum, men Dash forsøger at adskille sig ved at have fokus på at skabe en brugervenlig betalingsløsning, der eksempelvis kan anvendes i butikker.

Læs også: Finansfolk advarer mod kryptovaluta - er der noget om snakken? Eller kan bitcoin blive fremtidens store valuta?

Kan skyldes aftale i Zimbabwe

Det er uvist, hvad valutaens pludselig kursstigning skyldes, men analytikeren Mati Greenspan vurderer ifølge Business Insider, at det kan hænge sammen med en aftale, som Dash har indgået i Zimbabwe, hvor landets brutale leder gennem 37 år, Robert Mugabe, netop er blevet afsat efter et militærkup.

I Zimbabwe har Dash indgået et samarbejde med Kuvacash, der er en digital wallet, som er blevet skabt for at sikre større finansiel stabilitet i landet, der gennem mange år har været ramt af vild inflation.

“Projektet skal forsøge at skabe en vis grad af finansiel stabilitet i Zimbabwe gennem et p2p betalings-system, der er til gængeligt med alle, der har en smartphone,” siger Mati Greenspan ifølge Business Insider.

Læs også: Politiet: Sådan bliver bitcoins brugt af de kriminelle i Danmark

Sårbare overfor rygter

Kryptovalutaer er ekstremt volatile og sårbare overfor spekulation og såkaldte “pump and dump”-trick, hvor folk taler valutaen op med intention om at sælge, når værdien topper.

Business Insider påpeger da også, at stigningen kan være drevet frem af rygter på debat-mediet Reddit, hvor brugere mener at vide, at Dash snart vil blive anbefalet som en investering i et angiveligt indflydelsesrige kryptovaluta-nyhedsbrev ved navn Palm Beach Confidential.

Læs også:
Advarsel: Hold fingrene langt væk fra ny-udstedt kryptovaluta

Mit eventyr med bitcoins: Sådan endte jeg med at betale 2.300 kroner for en pizza




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere