Artikel top billede

(Foto: Foto: StoreDot)

Udviklingen af de første 5G-smartphones er i fuld gang: Nu er der godt nyt om batteritiderne

De første 5G-smartphones er allerede ved at blive udviklet, og ingeniørerne er meget opmærksomme på, at den nye netværksteknologi med meget højere hastigheder ikke må gå ud over batteritiden på smartphonen.

Der er masser af fokus på 5G i teleindustrien i disse år. Vi hører dog mest om netværksdelen og den forretningsmæssige side af 5G.

Noget mindre har der været talt om de kommende smartphones, der vil understøtte 5G.

Vi har dog tidligere her på Computerworld oplyst, at vi kan forvente at se de første 5G-smartphones på markedet allerede i 2019.

Det er selvom det faktisk ikke forventes, at de kommercielle 5G-netværk for alvor bliver en realitet før fra 2020.

Læs mere om det her: Overraskende udmelding: De første 5G-smartphones er klar til dig allerede om to år

Nu er der så igen nyt om de kommende 5G-smartphones, og det er gode nyheder: Beskeden er nemlig, at vi ikke behøver at frygte, at 5G og de voldsomt høje datahastigheder, der skal leveres, vil gå ud over smartphones batteritid.

Det er ellers en velkendt sag, at både 3G/4G og WiFi er blandt de værste batteri-slugere på mange smartphones.

Da de første 4G-smartphones kom på markedet, var der en del udfordringer med ringe batteritider, og først med den næste generation af 4G-telefoner (og modems) blev der for alvor rettet op på det. Samme situation vil dog formentlig ikke opstå med overgangen til 5G.

Det skriver PC Magazine med henvisning til en udmelding fra Qualcomm, der producerer processorer og modems til teleindustrien.

Læs også: Kæmpe opgørelse over hastigheder og dækning på 4G-netværk: Her er 4G-situationen i Danmark

Forklaringen er, at de første 5G-modems vil være bygget til at kunne anvende 4G som udgangspunkt og så primært hoppe på 5G, når behovet for højere hastigheder og lavere latency er til stede.

Det betyder ifølge Qualcomm og PC Magazine, at 5G-radiosignalet som udgangspunkt er i hviletilstand og ikke konstant er aktivt søgende. Dermed undgår man at dræne batteriet unødigt for strøm.

Der er da heller ingen tvivl om, at det at levere gigabit-hastigheder til en 5G-smartphone naturligvis skal gøres på intelligent måde, hvor man ikke belaster enheden på andre områder i hastighedens hellige navn.

Danskerne henter masser af data

Forbruget af data over mobilnetværk er allerede steget voldsomt en række år i træk. Hvert mobile bredbåndsabonnement bruger nu på seks måneder i gennemsnit 34,4 GB. Det er 5,7 GB i gennemsnit per måned, en stigning på 39,8 procent over det seneste år.

Det fremgår af Energistyrelsens netop offentliggjorte telestatistik for første halvår 2017:

Dataforbruget stiger hastigt på det mobile bredbånd: Danskerne bruger 5,7 GB om måneden - og kan ikke nøjes med ét abonnement

Læs også:

Dansk bredbånds-boom: Se ny opgørelse over danskernes downstream- og upstreamhastigheder

Kæmpe opgørelse over hastigheder og dækning på 4G-netværk: Her er 4G-situationen i Danmark

Klar besked fra dansk bredbånds-professor: Glem diskussionen om fiber versus kobber - det er slet ikke det vigtige

Fuld fart på 5G-udviklingen: Telegigant melder om markante fremskridt med 5G-netværk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere