Skal danskerne have en Danflix-app? Alvorlige teknologiske udfordringer lurer i horisonten

ComputerViews: Politikere på Christiansborg har foreslået, at man udvikler en ny Danflix-app til at samle dansk public service-indhold. Men har man også overvejet de teknologiske krav, man skal leve op til, hvis løsningen skal blive en succes?

Et nyt dansk medieforlig skal være på plads i løbet af 2018. Forhandlingerne er allerede så småt i gang, og der bringes spændende idéer på banen fra flere af partierne på Christiansborg.

Op til nytår fik et forslag fra Venstres kultur- og medieordfører, Britt Bager, en del opmærksomhed. Venstre foreslår nemlig, at der skal udvikles en ny app til at samle alt dansk public service-indhold. Den skal hedde Danflix, lyder forslaget.

“Når vi kalder den Danflix, udspringer det selvfølgelig af Netflix. Men det er samtidig en måde at understrege på, at vi mener, at vi i fremtiden skal samle alt dansk indhold et sted,” har Britt Bager forklaret til Rizau.

“Det skal være nemt for forbrugerne at gå til det. Derfor er vores forslag, at man laver en Danflix-app og en Danflix-kanal. Så vil forbrugerne ret hurtigt blive vant til, at det er der, man går ind, hvis man vil se dansk public service-indhold,” argumenterer Britt Bager videre.

Venstre har også foreslået, at DR skal fratages 400 millioner kroner, og at de penge så i stedet skal gå til en ny public service-pulje, som flere kan få del i. Det indhold, der produceres for pengene, skal så samles på Danflix.

Det bliver dyrt - rigtig dyrt
Det giver god mening at tænke i nye baner, når det kommer til public service. En app og/eller en browserbaseret løsning giver måske også umiddelbart god mening. 

Desværre lurer tekniske problemer allerede i horisonten, sådan som Danflix-forslaget ser ud indtil videre.

Når man, som Venstre gør, bruger den verdensomspændende streaming-gigant Netflix som udgangspunkt og forbillede for Danflix, bliver man nemlig også nødt til at forstå og erkende, hvor vildt et it-apparat, der rent faktisk ligger bag den succesfulde tjeneste.

Læs også: Boom i avanceret streaming-hardware: Nu kommer 4K-enhederne buldrende

Netflix er ikke bare én app, der er blevet udviklet på en måneds tid, og som millioner og atter af millioner af brugere nu signer op til.

Det er en lang række af apps til forskellige platforme og styresystemer, det er browser-løsninger, det er avancerede algoritmer, det er topmoderne og intelligente brugergrænseflader, og det er det er infrastruktur og serverkraft i verdensklasse.

Og måske vigtigst af alt: Det er ikke en løsning, der blev færdigudviklet og nu bare passer sig selv. Det er en myriade af tekniske løsninger og services, der konstant videreudvikles og opdateres.

Og så har vi slet ikke nævnt den livsvigtige markedsføring, som bestemt heller ikke bliver billig, hvis Danflix skal blive en succes.

Så mange penge bruger Netflix
I det seneste årsregnskab fra Netflix kan man læse, at virksomheden nu har en omsætning på 8,8 milliarder dollars - omkring 55 milliarder danske kroner - og at der ved udgangen af 2016 var 4.700 fuldtidsansatte i virksomheden.

Netflix oplyser samtidig, at der i 2016 blev investeret 852 millioner dollars, cirka 10 procent af omsætningen, i teknologi og udvikling. Det er 5,3 milliarder gode danske kroner. Om året. 

Det matcher man ikke ved bare lige at lave en Danflix-app, men det er lidt det, man får fornemmelsen af, at politikerne tror - for de sammenligner jo netop med Netflix.

Mindre kan vel også gøre det?
Men mindre kan jo nok også gøre det, tænker mange måske. Ja, det kan det naturligvis, men spørgsmålet er, om dem, der har foreslået Danflix, også har undersøgt, hvad det egentlig kræver at drive en moderne streaming-tjeneste?

De penge skal komme et sted fra, så det er vel ikke en helt uvæsentlig overvejelse?

Danskernes forventninger er - netop på grund af tjenester som Netflix - nu er helt i top: Vi forventer apps og browser-løsninger, der er lækre at se på, nemme at anvende og intelligente i forhold til det indhold, man tilbydes.

Der skal være offline-funktioner, og streamingen skal naturligvis starte op med det samme, når man trykker play - og leveres i en knivskarp kvalitet, der udnytter både det nye 4K-stuealter og iPad-Pro’en.

Læs også: Hvor hulen finder jeg den perfekte streaming-løsning til den ultimative sportssommer?

Kan hurtig vende Danflix ryggen
Når man som forbruger i dag præsenteres for en ny tjeneste, får den typisk kun en enkelt chance eller to. Spiller teknologien ikke, finder man bare en anden løsning. Det vil en Danflix-løsning skulle forholde sig til.

DR’s apps og browser-løsninger bliver hele tiden bedre og er i dag på et fornuftigt niveau. Men de er ikke på Netflix-niveau, og det er TV2 Play og andre danske streaming-løsninger heller ikke.

For det er ikke noget, man bare lige efterligner. Det kræver en bundsolid infrastruktur, masser af udviklere og designere og et konstant fokus på at videreudvikle og vedligeholde.

Lav åbne API’er og standarder og giv indholdet frit
Det er muligt, at Danflix vil kunne leve op til alt dette - men det vil koste knaster. Hvis udgangspunktet er, at danskerne skal have bedre og mere indhold for public service-midlerne, kan man måske derfor også spørge sig selv, om der kan være andre tekniske løsninger, der giver mere mening? 

Et bud kunne være, at man giver indholdet helt frit og så laver åbne API’er og anvender åbne standarder, så der kan opstå et helt økosystem af indholdstjenester, ligesom allerede eksisterende medier vil kunne integrere public service-indholdet på deres platforme.

Man kan sågar forestille sig, at Netflix laver en ny kategori med dansk public service-indhold?

Der vil være mange overvejelser for og imod, og der findes formentlig heller ikke én løsning.

Den vigtige pointe er derfor også, at man ikke kan overvurdere betydningen af den teknologiske platform, der skal sikre, at flere danskere får glæde af mere og bedre public service-indhold.

Det er overvejelser, der i høj grad også bør med i forhandlingerne om et nyt dansk medieforlig.

Ellers risikerer man at få skabt en Danflix-tjeneste, som kun få borgere kommer til at anvende, og som hurtigt kan komme til at leve en noget anonym tilværelse sammen med andre halvfærdige it-løsninger, der (måske) byggede på en god idé - men aldrig blev ført helt i mål. 

I øvrigt kom Danflix-forslaget fra Venstre også noget kluntet fra start, da det viste sig, at domænet danflix.dk allerede er nuppet. Det har medieeksperten Claus Bülow Christensen nemlig ejet siden 2011. Læs mere om det i dette blogindlæg

Læs også:

Streaming storhitter hos danskerne - men vi er mest til de gratis tjenester

Hvor hulen finder jeg den perfekte streaming-løsning til den ultimative sportssommer?

TV 2 Play: Derfor er live-streaming mere følsomt for udfald end video on demand




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...
mest debaterede artikler

Premium
Margrethe Vestager ramte ikke Google der, hvor det for alvor gør ondt. Men hun kan nå det endnu
ComputerViews: Googles aktionærer havde blot et skuldertræk til overs for EU's rekordstore bøde på 32 milliarder kroner. Her er en række bud på, hvad EU kan gøre, hvis Google og andre tech-giganter skal rammes, hvor det for alvor gør ondt.
Computerworld
Google svarer igen på Vestagers rekordbøde: Truer med at tage betaling for Android
Google kan begynde at tage penge for Android, der indtil nu har været gratis. Den trussel kommer fra Google i kølvandet på selskabets 32 milliarder-store bøde fra EU.
CIO
Henrik Jeberg om at arbejde i Silicon Valley: "Er du dygtig nok får du tilbud der får en til at falde ned af stolen."
Henrik Jeberg bor i San Francisco og er direktør i Hampleton Partners, der rådgiver om opkøb med særligt fokus på teknologi. Hør ham fortælle om forskellen på Danmark og Silicon Valley - og om nogle af de vilde forhold der hersker i verdens ubestridte tech-hovedstad.
Job & Karriere
KMD opsagde tryghedsaftaler med medarbejderne få måneder før 300 medarbejdere blev outsourcet til IBM
KMD har i løbet af foråret opsagt to såkaldte tryghedsaftaler med en del af selskabets medarbejdere. Når aftalerne stopper ved udgangen af 2018, er de pågældende medarbejdere ikke længere berettiget til særlig godtgørelse. Det kan få konsekvenser, hvis IBM som forventet skærer i antallet af de 300 KMD-medarbejdere, som selskabet overtager.