Test: Marshalls nye bluetooth-headset er fantastisk til prisen

Hvis du leder efter et flot, velsiddende og velspillende headset uden kabler, så kommer du langt med Marshalls Monitor Bluetooth.

Marshall-navnet huskes bedst fra guitarforstærkerne i øvelokalerne eller bagved kunstnere som Jimi Hendrix og Eric Clapton.

Selskabet leverer dog også højttalere, mikrofoner og ikke mindst headsets til de musikglade, og der er sandelig noget at glæde sig over.

De nyere bluetooth-headset med Marshalls unikke udseende og logo er dog ikke produceret af Marshall selv, men i stedet Zound Industries, det samme selskab bag de pastelfarvede Urbanears-headset.

Så kan svenskerne give lige så meget rock 'n' roll som briterne kan? Er der lige så meget brag og bulder i Monitor som i de klassiske forstærkere?

Oh hell yeah.

Gennemført stil
Fra det sekund du tager Monitor-headsettet i hånden, kan du mærke kvaliteten og lækkerheden stråle ud af det. Den er bygget på en metalramme med synlige snoede ledninger i sort vinyl og læder.

Den sorte farve brydes kun af pet par guld-elementer og det hvide “Marshall”-logo. Vi er kæmpe fans, og det føles både solidt og hårdført. Vi har tabt headsettet én gang ned ad trappen, og headsettet fungerer stadig og har ikke fået skrammer.

Læs også: B&O Play A1: Endelig et fedt B&O-produkt til en fornuftig pris Om læderet ved puderne er ægte, ved vi ikke, men det føles ganske behageligt at have på ørene. Det er et “over-ear” headset, så det dækker fuldstændig ørerne. Selv efter flere timers brug, har jeg ikke fået ømme ører, hvilket man ellers godt kan få af over-ear-headset, og det er endda med et brillestel ved ørerne.

Læs også: Test: Svensk minimalist-headset giver god trådløs lyd

Dog vil det nok ikke være sådan for alle. Min bror afprøvede headsettet kort og fandt det en smule ubehagelige, men han har også usædvanligt store ører.

Som en bonus kan headsettet foldes sammen, så det sidder helt tæt uden bevægelige dele. Det gør det perfekt til at smide i lommen eller i tasken, uden at man frygter, at det efterfølgende kan knække.

Der er desuden en medfølgende stofpose til opbevaring, og der følger også et minijackstik med, så du ikke behøver bruge bluetooth.

Læderpuderne holdes desuden fast med et par stærke magneter, så det er let at tage dem af for at rengøre dem eller for at skifte dem, skulle de blive slidte.

De falder ikke af ved en fejl - så stærk er magneten.

Læs også: Test af RHA T20i-headset: God lyd betaler sig virkelig

Let opsætning
Zound Industries benytter det samme lille joystick til at styre musikken på Monitor, som der sidder på flere af de nyere Urbanears-headset.

Det er klart en af de bedste løsninger til navigation på et headset, og generelt er det nemt at betjene og let at opsætte med en smartphone.

Så snart jeg tænder headsettet, forbinder det automatisk til min Android-telefon efter maks to sekunder. Fuldstændig som sad der en af Apples W1-chips i den.

Der er desuden aptX-understøttelse, som du finder i de fleste af topmodellerne på Android-siden. AptX skulle resultere i bedre lydkvalitet over bluetooth, om end jeg har svært ved at høre forskel mellem afspilning via en iPhone eller via en Android-telefon.

Desuden har headsettet en batterilevetid på 30 timer, og det passer meget godt. I løbet af de to uger, hvor vi har testet headsettet, har vi kun skullet lade det op en enkelt gang.

Lyden
Vigtigst af alt: Er lydkvaliteten i top?

“God lyd” er en subjektiv ting, men vi vil vove at påstå, at alle vil kunne lide lyden fra Monitor.

Musikken lød fremragende og ægte med knivskarpe vokaler, og en tydelig bas. Det er ikke den tungeste bas, men den føles præcis, ægte og tilstedeværende.

Jeg har i hvert fald elsket at lytte til Benal, Panamah og andre af de yngre kunstnere med forkærlighed for systematisk bas.

Du vil dog mangle nogle detaljer, hvis du virkelig er basglad, så der må du lede andetsteds.

Ligeledes er der ingen eller kun lille mængde læk af lyd, så du vil ikke forstyrre dine kollegaer i det åbne kontor eller dine medpassagerer i bussen. (Eller blive pinlig over dit musikvalg…).

Vores største kritik ligger på headsettets mikrofon under samtaler. Vi hører fra andre, at vores stemmer lyder lidt fjerne, når vi har foretaget et opkald.

Konklusion
Marshall Monitor byder på ægte rock ’n' roll og masser af lækkerhed i sit Monitor-headset. 

Vi er ikke bange for at sige, at de fleste vil elske headsettet, der både er praktisk og velspillende. Dette kræver selvfølgelig, at du kan lide det særlige forstærker-look, men ellers er den hjemme. 

Mikrofonen er ikke den bedste på markedet, og vi har oplevet, at vi i blæsevejr ikke kunne høres i den anden ende, hvor andre headset nemt har tacklet det problem. 

Vi er dog stadig fans af headsettet, som vi vil kalde et af de absolut bedste til prisen, der ligger på 1.300 kroner. 

Læs også: Test: Sådan lyder et headset til 600 kroner, et til 1.900 kroner og et til 3.800 kroner.




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
Sådan afgør Lyngby Taarbæk Kommune valget mellem Schultz og KMD: "Der er ingen tvivl om, at det vil være allernemmest bare at blive hos KMD"
Interview: Kampen om at levere det nye fagsystem til Lyngby Taarbæk Kommunes jobcenter står mellem Schultz og KMD, efter KMD har opsagt den nuværende kontrakt tre måneder før tid. Læs her hvordan Lyngby Taarbæk Kommune beslutter sig for, hvilket af de to nye systemer kommunen skal bruge fra årsskiftet.
CIO
Forleden reparerede en mekaniker min bil: Det kostede 4.200 kroner, som min hjerne snød mig til at betale med et smil
De rationelle it-beslutninger du træffer er måske en illusion. Det lærte jeg da min bil gik i stykker og min hjerne snød mig til at tro, at alt var fint. Til gengæld fandt jeg tre fælder dine it-beslutninger kan falde i.
Job & Karriere
It-fagforbund rasler med sablerne over for IBM: Kræver overenskomst til 300 fyringstruede KMD-medarbejdere
It-fagforbundene Prosa og HK kræver nu, at de 300 fyringstruede KMD-medarbejdere, der den 1. oktober bliver virksomhedsoverdraget til IBM, bliver sikret med en overenskomst. Hvis kravene ikke bliver efterkommet, kan det ende med en faglig tvist, lyder det fra Prosa.
White paper
Mobility - her er de aktuelle udfordringer
Hvad med sikkerheden? Mobility-bølgen fejer igennem danske virksomheder, og der er masser af muligheder og faldgruber. Sikkerheden halter, men det kan der gøres noget ved. Produceret af Computerworld.dk i oktober 2014.