Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Regeringen flytter 33 offentlige it-stillinger ud fra København: Skal til Falster og Als - her er planen

Digitaliseringstyrelsen skal flytte 13 it-stillinger fra København til Falster, mens Statens IT skal flytte 20 stillinger til Als.

Digitaliseringsstyrelsen i København er en af de styrelser, der er omfattet af regeringens længe ventede - og i nogle kredse frygtede - udflytningsplan, ‘Bedre balance II,’ som netop er blevet præsenteret.

Af planen - som du finder her - fremgår det, at regeringen flytter 13 arbejdspladser i Digitaliseringsstyrelsen til Nykøbing Falster.

Her får de følgeskab af 56 stillinger i Erhvervsstyrelsen, der også flyttes ud fra København. Erhvervsstyrelsen har allerede en større afdeling i Nykøbing Falster.

Det fremgår af planen, at Digitaliseringsstyrelsen skal flytte
‘supportfunktion for BorgerDK og ansvaret for NemHandel’ sydpå til Nykøbing Falster.

Ifølge Digitaliseringsstyrelsen drejer det sig konkret om 10 medarbejdere, der i dag arbejder under Københavns Kommune med support af borger.dk, samt tre stillinger under Erhvervsstyrelsen.

De 13 stillinger flyttes i første omgang over til Erhvervsstyrelsen og derefter samlet til Nykøbing Falster, hvor der skal etableres det, som Digitaliseringsstyrelsen kalder for 'et samlet fællesoffentligt supoorttilbud.'

"De berørte medarbejdere er blevet orienteret og Digitaliseringsstyrelsen vil nu gå i tæt dialog med Erhvervsstyrelsen for at sikre den bedst mulige overdragelse," lyder det fra styrelsen i en skriftlig kommentar.

Digitaliseringsstyrelsen vil ikke sige yderligere til Computerworld.

Digitaliseringsstyrelsen beskæftiger godt 200 medarbejdere i alt og har hovedkvarter midt i København.

Styrelsen fik i efteråret ny direktør. Hende kan du læse mere om her: Ny direktør i Digitaliseringsstyrelsen: Hun afløser Lars Frelle-Petersen

Statens IT til Als

Digitaliseringsstyrelsen er ikke den eneste it-organisation, der skal flytte delvist ud fra København.

Regeringen har nemlig også besluttet, at Statens IT skal flytte i alt 20 arbejdspladser til Augustenborg på Als.

Statens IT har sit hovedkvarter i Ballerup uden for København.

De 20 stillinger flyttes til Augustenborg, hvor der i forvejen sidder 376 ansatte i Natur- og Landbrugsstyrelsen, som begyndte udflytning i første fase af den store plan i 2015. 

De sidder i udbygningerne til Augustenborg Slot, hvor de ikke har mulighed for at udnytte alle de mange kvadratmeter.

Læs også: Ingen grund til panik, sortsyn eller borgerløn: Digitaliseringen vil skabe masser af nye danske job




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere