Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Efter seks år konstant nedtur: IBM vokser før første gang i 22 kvartaler - men rammes hårdt af skattesag

Efter 22 kvartalers konstant nedgang kan IBM omsider igen fremvise væksttal. Omsætningen er vokset med 3,6 procent. Til gengæld bliver IBM ramt hårdt af amerikansk skattereform, som koster hele overskuddet.

For første gang i seks år har IBM - der engang blev regnet for at være et af verdens mest toneangivende it-selskaber - vækst.

Omsætningen for selskabet fjerde kvartal steg med 3,6 procent til 22,54 milliarder dollar i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Det er første gang siden andet kvartal 2012, at IBM har haft vækst på omsætningen.

Til gengæld landede IBM et underskud på godt en milliard dollar. I det tilsvarende kvartal i fjor fik IBM et overskud på fire milliarder dollar.

Det skyldes ændrede skatteregler i hjemlandet USA rettet mod amerikanske selskaber med store afdelinger uden for USA.

Skat vil 'skabe modvind'

Og det er noget, der kan ramme selskabet på indtjeningen i også den kommende tid. Selv siger selskabet, at ‘skat vil skabe modvind i 2018.’

IBM’s aktiekurs har været stigende i den seneste tid, da det har stået tydeligt for mange, at selskabets turn around var i god gænge. Men den falder nu igen, efter meddelelsen om den amerikanske skattereforms konsekvenser for selskabets indtjening.

IBM er i fuld gang med at ombygge selskabet til at fokusere på cloud, analytics, mobile og sikkerheds-løsninger.

IBM med topchef Ginni Rometty har i årevis arbejdet på at føre det store selskab væk fra dets grundlag som producent af computere og tunge it-systemer og over mod en ny og mere agil verden præget af service-ydelser, cloud computing og bruger-fokus.

Det er en kurs, der har kostet blod, sved og tårer. IBM slæber en ret tung legacy med sig - både kulturelt og teknologisk, og det er barrierer, som IBM skal overvinde samtidig med, at fler af de især yngre konkurrenter bevæger sig meget hurtigt fremad.

På den måde følger det store selskab nøjagtigt samme spor som stort set alle andre store it-selskaber.

For IBM har det imidlertid været en meget stor, dyr og svær opgave at omkalfatre selskabet og skifte kurs.

Ombygningen har over de senere år kostet tusindvis af IBM-medarbejdere jobbet.

Det har også ramt herhjemme, hvor IBM engang beskæftigede 7.000 mand og var den absolut største it-arbejdsplads i landet. I dag beskæftiger IBM et par tusind mand i Danmark.

Det kan du læse mere om her: Tre årsager til at it-giganterne fyrer og omstrukturerer i ét væk

Det fremgår af selskabets regnskab, at cloud-forretningen i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor er vokset med 24 procent.

Samtidig har selskabets ‘Systems’-forretningsenhed haft vækst på 32 procent. Dette område - hardware og styresystemer - har ellers været et problembarn i årevis.

I alt står det område, som IBM kalder for ‘strategiske initiativer’ nu for 49 procent af den samlede omsætning

IBM forventer en voldsom vækst i de nye forretningsområder i de kommende år, hvor selskabet sigter efter at nå en omsætning på 40 milliarder dollar ved udgangen af 2018 - en stigning på 21 procent i forhold til 2016.

Læs også: 

Disse virksomheder vil danske it-folk helst arbejde for: Se de mest attraktive arbejdspladser

IBM åbner helt ny afdeling i Danmark - bliver 'hub' for hele Norden

Tre vigtige årsager til at tusindvis af job er forsvundet fra IBM Danmark

Overblik: IBM Danmarks store nedtur - gennem stor fyringsrunde igen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere