Artikel top billede

Den klassiske kamp mellem Ryu og Ken lever fint videre i det nyeste kapitel, hvor forskellene mellem de to er blevet flere end tidligere.
Foto: Capcom.

Anmeldelse: To år efter sin udgivelse er Street Fighter V endelig i topform

Det har taget sin tid, med Capcom har endelig fået filet kanterne til og fyldt på med nok indhold til at det femte kapitel i deres populære serie, lever op til sit store potentiale.

To år efter sin oprindelige udgivelse virker det endelig som om, Street Fighter V ikke kun er det spil, som japanske Capcom oprindeligt havde håbet at udgive, men også et spil der for alvor er parat til at rumme erfarende fans såvel som nybegyndere inden for kampspil-genren.

Tilføjelsen af titlen ”Arcade Edition” kunne få det til at lyde som om der ikke var tale om mere end en lunken opdatering, men her er for en gang skyld tale om en opdatering så fyldestgørende og velovervejet, at den basalt set resulterer i en helt ny oplevelse af grundspillet.

Og frygt ej, for hvis du allerede ejer det oprindelige Street Fighter V, vil dette alt sammen blive foræret til dig gratis, næste gang du sender værtsmaskinen på internettet.

Med dundersuccesen der var Street Fighter IV var forventningerne til efterfølgeren store, hvilket gjorde udviklerens håndtering af den oprindelige lancering forbavsende. Således blev man mødt af en kun delvist færdig oplevelse, hvor alt fra menuerne til indholdet virkede som om det stadig var i aktiv udvikling. 

Det var som til dels den samme oplevelse som at træde ind i et MMO lige efter dets lancering, hvor et utal af forskellige, uforudsete problemer sender udvikleren på døgnvagt, mens millioner af spillere forsøger at pille det hele fra hinanden.

Læs også: Anmeldelse: I Hellblade er den største fjende skræmmende realistisk

Forskellen var bare at Street Fighter V ikke var et MMO, men et langt mere stringent kampspil hvor reglerne var klare, opbygning kendt og rammerne klart definerede. Alligevel virkede det som om intet på nær lige det essentielle kampspil, hang sammen med andet en digital gaffertape.

Her er ”Arcade Edition” heldigvis en helt anden størrelse. Alt den kælen for detaljerne og alle de muligheder som tidligere manglede er nu endelig blevet tilføjet, og yderligere er der blevet fyldt på med et væld af nye ekstras i hvad der formodentligt er ment som en undskyldning til seriens fans.

Det hele starter med den nye Arcade Mode – en helt igennem essentiel del af Street Fighter-serien som af uransagelige årsager manglede før. Denne del af spillet er hvor nybegyndere normalt får tid til at sætte sig ind i de nye rammer, mens andre kæmper sig igennem for at opleve de små figur-specifikke historie-bidder.

Hvor denne del tidligere helt manglede, kompenseres der nu med en enorm og veludført Arcade Mode, delt op i seks afsnit der alle er baserede på. Hvert af afsnittende er baseret på et af de tidligere Street Fighter-spil, hvilket betyder at man vil opleve figurer og omgivelser som strækker sig helt vejen tilbage til seriens første afsnit 1987.

Læs også: Anmeldelse: Her er tre VR-spil der overbeviser enhver virtual reality-skeptiker

Med unikke historier til hver figur, samt et figurgalleri der nu er større end tidligere for der er blevet låst op for stor bundt nye personligheder, ligger her mange timers spilletid i vente, hvis man ønsker at opleve hver en lille fortælling.

Andetsteds er det selve kampsystemet der er blevet godt og grundigt frisket op. Capcom har løbende fintunet karaktergalleriet og gjort kløften mellem de forskellige figurer mindre, samtidigt med at det hele er blevet gjort mere imødekommende for nye spillere.

Med ”Arcade Edition” tages der dog et enormt skridt, ved at give alle karaktererne en nyt, figur-specifikt ”V-Trigger” specialangreb. V-Trigger var i det oprindelige Street Fighter V et af den slags specialangreb som man løbende kunne lade op under en kamp, og som i høj grad gjorde at hver figur adskilte sig fra hinanden – ofte kunne de vende en hel kamp.

Med tilføjelsen af endnu et af disse specialangreb, sørger ”Arcade Edition” for at flere af figurerne føles friske, og samtidigt er dybden i kampsystemet større end nogensinde før. 

Hvis alt dette lyder en smule nørklet, er der dog ingen grund til at frygte at springe på Street Fighter-toget her, for den japanske gigant har samtidigt taget sig tiden til at fylde på med det mes uudførlige træning system serien endnu har set.

Ikke kun vil man kunne lære alt fra det helt basale til de mere avancerede teknikker, man kan nu også gå så meget i detaljer at man kan få spilet til at udpege i hvilke splitsekunds-animationer man er åben for modangreb. Igen har man sørget for at her er noget til alle, og fokusset på detaljer er imponerende.

Flere af disse nyheder kan sikkert lyde som småtterier hvis man aldrig har givet sig i kast med Street Fighter V før. Lad det derfor være sagt at Street Fighter: Arcade Edition ganske simpelt er den bedste version af spillet til dato. Det er uhyggeligt dybt, men samtidigt klar til at lære fra sig på en måde som gør at alle kan være med. Det er med andre ord det eneste spil i genren som lige nu reelt kan have en kamp med Injustice 2, om hvem der bør sidde på førstepladsen.

Læs også: Anmeldelse: Vi har kigget på tre af de bedste spil til PlayStation 4 i 2017