Det er et minefelt at splitte TDC op i to selskaber, som der bliver lagt op til i et opkøbstilbud fra en række danske pensionskasser, lyder det fra TDC's bestyrelsesformand.
Det vil være dårligt for TDC, og det vil dårligt for Danmark, hvis den danske telegigant bliver splittet op i to selskaber.
Det siger TDC's bestyrelsesformand Pierre Danon til
Berlingske Business, som en reaktion på det opkøbstilbud fra et konsortium bestående af pensionskasserne ATP, PFA og PKA samt investeringsbanken Macquarie som TDC's bestyrelse netop har afvist.
"Det er et minefelt og vil være en meget dårlig idé for Danmark. At splitte TDC op vil tage mindst to år og være umådeligt komplekst og dyrt, og i den proces vil alt gå i stå, og TDC vil ikke kunne rekruttere digitale talenter. Jeg var med, da British Telecom gjorde det, så jeg har set det," siger Pierre Danon til Berlingske Business.
Læs også: Her er pensionskassernes plan med at købe TDC: Står klar til at investere massivt i mobil- og bredbåndDet er konsortiets plan at dele TDC op i to selskaber samt investere massivt i fiber-bredbånd.
"Konsortiet har udarbejdet detaljerede planer for TDC. Det er konsortiets intention, at den langsigtede strategi for TDC vil tilskynde og understøtte innovation i den danske telesektor, forbedre kundeservice, TDC´s produkttilbud og øge konkurrencen," skriver konsortiet i en pressmeddelelse, der blev udsendt i sidste uge.
Læs også: Utilfredse TDC-aktionærer presser bestyrelsesformand: “Drop opkøbet af MTG og sælg TDC i stedet”