Artikel top billede

Dansk fjernvarme-firma blev lagt ned af ransomware, men nægtede at betale: "Vi vil ikke spille det spil"

En dansk virksomhed der producerer fjernvarmesystemer blev lagt ned af ransomware i sidste måned, men virksomheden afviste at betale bagmændene. Denne type angreb koster i gennemsnit danske virksomheder 900.000 kroner.

Det danske fjernevarme-firma Isoplus Fjernvarmeteknik blev i sidste måned lammet af ransomware-angreb, skriver it-mediet Version2.

Selskabet, der producerer og leverer fjernevarmesystemer, blev låst ude af sine mailsystemer og regnskabssystemer og herefter afkrævet en løsesum på knap 30.000.

Selskabet nægtede dog at betale og anmeldte hackerne til politiet, og Version2 fortæller, at selskabet først nu, flere uger senere, har fået genetableret sine systemer.

"Vi har ikke overblik over, hvor meget det her vil koste. Det er ikke småpenge, men vi vil ikke betale de penge. Vi vil ikke spille det spil. Og vi håber, at det, at vi går ud og fortæller vores historie, betyder, at andre kan lære af det, og det derfor bliver sværere at hacke virksomheder i fremtiden," siger salgsdirektør hos Isoplus Bo Olsen til branchemediet Metal Supply.

Læs også: Så meget koster cyberangreb i gennemsnit danske virksomheder hvert eneste år

Koster i gennemsnit 900.000 kroner

En rapport fra konsulenthuset PwC har tidligere vist, at it-kriminalitet i gennemsnit koster en dansk virksomhed 900.000 kroner om året.

Rapporten viser desuden, at ransomware i 2017 var den mest udbredte type cyberangreb i danske virksomheder.

Den danske virksomhed der har været hårdest ramt af ransomware er formentlige A.P. Møller-Mærsk, der sidste år blev udsat for et ransomware-angreb, som kostede virksomheden op mod to milliarder kroner.

Læs også: Nyt regnskab slår fast: Cyberangreb har kostet Mærsk næsten to milliarder kroner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere