Artikel top billede

Efter spionageanklager fra FBI, CIA og NSA mod dansk infrastrukturleverandør: Forsvarets Efterretningstjeneste stoler stadig 100 procent på Huawei

Amerikanske efterretningstjenester advarer mod at bruge produkter fra Huawei, der også leverer TDCs netværk. Center for Cybersikkerhed ser dog ingen problemer i den kinesiske it-gigant.

De amerikanske efterretningstjenester FBI, NSA og CIA advarer alle mod at bruge mobiltelefoner fra Huawei, der mistænkes for at yde indflydelse på vegne af kinesiske myndigheder.

Den kinesiske it-gigant leverer også både udstyr til og drift af TDCs netværk, og i Danmark deler hverken virksomheder eller myndigheder tilsyneladende amerikanernes skepsis.

TDC afviser at stille op til interview om spionageanklagerne mod en af sine største leverandører, men ifølge Center for Cybersikkerhed (CFCS) skal man ikke være bange for at bruge Huawei.

“Center for Cybersikkerhed har i forhold til spionagetruslen ikke noget konkret grundlag til at fraråde smartphones fra bestemte producenter eller lande,” hedder det i en skriftlig kommentar fra CFCS.

Enten ved de amerikanske efterretningstjenester således noget, CFCS ikke ved, eller også er Center for Cybersikkerhed lodret uenig i den amerikanske vurdering.

Tilbage i 2011 advarede Forsvarets Efterretningstjeneste selv mod Huawei, men vendte siden på en tallerken.

Det kan du læse mere om her: Huawei: Fra kinesiske spionfjender til rigtige venner

Den amerikanske teleudbyder Verizon stoppede for nylig med at sælge Huawei-produkter af frygt for spionage, og livet er i det hele taget blevet sværere for udenlandske it-virksomheder på det amerikanske marked.

Myndighederne i USA fik sidste år forbud mod at bruge antivirus-software fra russiske Kaspersky Lab, på grund af mistanke om spionage - Kaspersky har til gengæld sagsøgt den amerikanske stat.

TDCs kontrakt med Huawei løber til 2020.

Læs også: Efterretningstjenester mistænker stor TDC-leverandør for spionage: TDC afviser at stille op til interview

Sikkerhedssoftware er den ultimative bagdør for hackere og spioner – kan du stole på din?

Huawei igen ramt af spionage-rygter: Snager selskabet i dine data - har vi noget at frygte?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere