Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Masser af problemer med arbejdsforhold hos Apples underleverandører: Vi er i gang med at rydde op, lyder det fra Apple

Arbejdsuger på mere end 60 timer. Betaling for overhovedet for at få et job. Apple har stadig problemer med arbejdsforholdene hos sine underleverandører. Men er i fuld gang med at rydde op.

Der er stadig store problemer med arbejdsforholdene hos en lang række af Apples 756 underleverandører i 30 lande, fremgår det af Apples nye såkaldte Supplier responsibility 2018 progress-report, der er den 12. i rækken af årlige arbejdsforholdsrapporter fra selskabet.

Her fremgår det, at antallet af grove overtrædelse af selskabets retningslinier til underleverandører for arbejdsforhold og lignende er steget i forhold til i fjor. 

Ifølge Apple er vilkårene overordnet imidlertid blevet kraftigt forbedret.

"Selskabet har gennemført 756 audits i 30 lande og dækket 95 procent af leverandørerne. Apples bestræbelser på at hæve standarden har dramatisk indflydelse, og antallet af 'low-performing facilities' er faldet til under en procent," lyder det fra selskabet.

Det ændrer imidlertid ikke på, at antallet af grove overtrædelser er steget. Stigningen skyldes ifølge selskabet blandt andet, at Apple har udvidet rammerne for de årlige audits af forholdene blandt underleverandører, der står for at samle blandt andet iPhone.

Apple har i forbindelse med den nye rapport således aflagt kontrolbesøg for første gang hos 197 nye underleverandører.

I alt har Apple fundet 44 såkaldte ‘core violations’ af de opsatte regler for arbejdsvilkår i 2017. Det er dobbelt så mange som året før.

Overtrædelserne tæller blandt andet tre tilfælde, hvor underleverandører har tvunget potentielle ansatte til at betale for at blive ansat.

Sådan har man gjort i årevis i Apples forsyningskæde, men Apple forbød denne fremgangsmåde i 2015.

I et tilfælde har en underleverandør opkrævet i alt en million dollar fra 700 fillipinere for at lade dem arbejde for sig. Apple har nu fået selskabet til at tilbagebetale pengene, hedder det.

Ifølge selskabet er antallet af underleverandører, der overholder Apples regel om en maksimal arbejdsuge på 60 timer, faldet fra 98 procent til nu 94 procent.

Samtidig har selskabet fundet 38 tilfælde, hvor underleverandører har snydt med de opgive timetal for arbejdstid. I 2016 fandt Apple blot ni tilfælde, hvor den reelle arbejdstid var højere end det opgivne.

Overordnet peger Apple på, at trenden går i retning af af højere compliance med reglerne.

Selskabet kom for nogle år siden for alvor i vælten, efter det kom frem, at arbejderne på de store, kinesiske samlefabrikker, hvor iPhone-telefonerne blev samlet, led under forfærdelige arbejdsforhold.

Det kan du læse mere om her: Video-optagelser afslører: Så vanvittige forhold bliver din iPhone samlet under

Siden har Apple for alvor lagt sig i selen for at fremme ordentlige arbejdsforhold med ordentlige vilkår.

"Vi er 'committed' til at hæve standarden hvert eneste år på tværs af hele supply chainen," lyder det fra Apple.




IT-JOB

Omnicom Media Group

IT Help Desk Specialist

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Client Partner – Banking and Financial Services – BFS

Visma DataLøn og ProLøn

AI Developer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere