Donald Trump siger nej til verdenshistoriens største tech-opkøb: Forbyder Broadcom at købe Qualcomm

USA’s præsident Donald Trump siger nej til det, der ellers har stået til at blive verdenshistoriens største opkøb af et teknologi-selskab.

Den amerikanske præsident Donald Trump blokerede mandag med et pennestrøg for det, der eller har stået til at blive verdenshistoriens største opkøb af et teknologi-selskab.

Trump siger nemlig nej til, at det Singapore-baserede chip-selskab Broadcom kan købe den amerikanske konkurrent Qualcomm.

Broadcom har længe bejlet til Qualcomm og har senest tilbudt gigantiske 117 milliarder dollar for det amerikanske selskab - mere end 700 milliarder kroner.

Qualcomms bestyrelse har sagt nej til at sælge selskabet, hvilket ikke har fået Broadcom til at trække sig, men derimod iværksætte en fjendtlig overtagelse og give aktionærerne et tilbud, som de har svært ved at afslå.

Men nu afslår Donald Trump altså tilbuddet.

Han meddeler, at de to selskaber “omgående og permanent må frafalde det foreslåede opkøb.”

Ifølge Det Hvide Hus er der ‘troværdigt bevis’ på, at Broadcom vil udnytte opkøbet til ‘at iværksætte handlinger, der kan true USA’s nationale sikkerhed.’

Broadcom erklærer sig ikke overraskende stærkt uenig i begrundelsen.

Selskabet “er stærkt uenig i, at det foreslåede opkøb af Qualcomm kan være grundlag for bekymringer over den nationale sikkerhed.”

Broadcom producerer primært chips til bredbånds-udstyr som modemmer, WiFi, switcher og routere, mens Qualcomm producerer chip til blandt andet pc’er og smartphones og har blandt andet investeret voldsomt i udvikling af udstyr til 5G.

De amerikanske myndigheder peger på, at de især er bekymrede over Broadcoms ‘forbindelser til andre udenlandske organisationer.’

Blandt andet er den amerikanske regering bekymret over, at en overtagelse vil betyde, at USA vil sakke bagud i udviklingen af ny teknologi inden for blandt andet 5G, hvor Kina så vil overtage førertrøjen.

Den amerikanske præsident har ifølge amerikansk lov mulighed for at blokere for, at et ikke-amerikansk selskab køber et amerikansk selskab, hvis opkøbet giver grundlag til bekymringer for amerikansk sikkerhed.

Tidligere har Donald Trump blokeret for salget af amerikanske Lattice Semiconductors til kapitalfonden Canyon Bridge Capital Partners med henvisning til kapitalfondens kinesiske forbindelser.

Også den tidligere præsident Barack Obama har anvendt loven - nemlig til at blokere for salget af chip-selskabet Aixtron til et kinesisk selskab.

Læs også: 

Konkurrent byder 721 milliarder kroner for chip-firmaet Qualcomm: Kæmpe-handel kan være på vej

Qualcomm siger nej til et af verdenshistoriens største opkøbs-tilbud: 825 milliarder kroner er alt for lidt

Verdens største teknologi-opkøb under opsejling: Chip-gigant vil købe Qualcomm




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer & Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
The New World of Data

Få styr på de nye muligheder og de nyeste tendenser inden for næste generations IT-infrastruktur. Bliv inspireret af de ledende teknologiaktører og hør hvordan TopDanmark og Rambøll har draget fordel af de nye muligheder både i relation til de tekniske og økonomiske aspekter samt en optimeret brugeroplevelse.

25. september 2018 | Læs mere


Kunstig intelligens: Bring din virksomhed ind i fremtiden

På denne konference ser vi nærmere på gode, bæredygtige business cases med kunstig intelligens. Vi zoomer ind på de konkrete teknologier, og eksperterne giver dig gode råd til, hvordan man kan arbejde innovativt og agilt med kunstig intelligens-løsninger.

26. september 2018 | Læs mere


Corporate Performance Management - sådan omsætter du strategiske beslutninger til operationelle planer

Den digitale transformation er i gang de danske finans- og økonomiafdelinger. Corporate Performance Management (CPM) er en fællesbetegnelse for de softwareløsninger, der er med til at håndtere og visualisere virksomhedens performance og målopfyldelse. Men hvilke løsninger skal du vælge og hvordan kommer du i gang?

27. september 2018 | Læs mere






Premium
Facebook er virksomheden der kan eje verden, hvis den kommer helskindet igennem sin identitetskrise
Selvom Facebooks aktie er blevet sendt til tælling over sommeren, har den gode odds i fremtiden. Selvskabet har nemlig en unik evne til at navigere igennem kriser.
CIO
Forleden reparerede en mekaniker min bil: Det kostede 4.200 kroner, som min hjerne snød mig til at betale med et smil
De rationelle it-beslutninger du træffer er måske en illusion. Det lærte jeg da min bil gik i stykker og min hjerne snød mig til at tro, at alt var fint. Til gengæld fandt jeg tre fælder dine it-beslutninger kan falde i.
Job & Karriere
Her er syv job-annoncer der overrasker med helt usædvanlige overskrifter
Der er mange ledige it-job i øjeblikket. It-jobbank har her fundet syv spændende stillinger, der har det til fælles, at annoncen har en utraditionel overskrift.
White paper
NY 2018 it-survey: Hvad skaber arbejdsglæde for it-professionelle i Danmark?
IT-jobbank og Computerworld har i tæt samarbejde udarbejdet den seneste arbejdsglæderapport for it-professionelle i Danmark. Med mere end 3.000 respondenter får du og din virksomhed et unikt og fyldestgørende indblik i, hvad I skal fokusere på, når I skal rekruttere og ikke mindst fastholde jeres it-medarbejdere. Derudover viser rapporten overraskende, at mere end halvdelen af de adspurgte overvejer at skifte job i løbet af de de næste 24 måneder.