Artikel top billede

Rygte: Amazon opruster - kan være på vej til at åbne kæmpe-webshop i Danmark

Amazon kan være på vej til at åbne webshop i Danmark - måske allerede inden sommer.

Mægtige Amazon er på vej til at åbne egen udbringnings-tjeneste i de nordiske lande, skriver svenske Dagens Industri.

Ganske vist har selskabet ikke bekræftet noget som helst, men ifølge den svenske avis verserer der vedholdende rygter i de svenske e-handelskredse om, at Amazon pønser på noget.

Avisen citerer fem profiler fra det svenske e-handelsmiljø, som alle har hørt, at Amazon er på vej med noget.

Blandt andet skulle Amazon være i fuld gang med at rekruttere medarbejdere med e-handelskompetencer.

Lanceringen af en nordisk webbutik vil under alle omstændigheder finde sted i år - nogle mener allerede i løbet af foråret, mens andre mener, at det vil ske lidt senere.

“De [Amazon, red] kommer til at åbne i Sverige, Danmark og Finland samtidig og tilbyde gratis udbringning og levering fra dag til dag,” siger Hans Otterling fra kapitalfonden Northzone til avisen.

Der går rygter om, at Amazon vil åbne i alle lande i EU samtidig med et centralt kæmpelager i Tyskland.

Men Hans Otterling tror, at det kommer endnu tættere på.

“Når man tager Amazons ressourcer i betragning, så tror jeg, at Amazom vil åbne et lager i Norden helt fra begyndelsen,” siger han.

Amazons webbutik er i dag allerede tilstede på alle de store markeder i Europa: UK, Tyskland, Italien, Frankrig, Holland og Spanien.

Ifølge Dagens Industri købte Amazon i fjor domænet amazon.se af en 60-årig svensker, som havde ejet det siden 1997.

“Jeg vil tro, at Amazon vil fokusere på at sælge sportsartikler, elektronisk og hvidevarer. Det er let at source fra Tyskland og Storbritannien, hvor Amazon allerede har lager. Kommer man op i volumen, åbner man eget lager i Sverige inden for et par år,” siger Staffan Mörndal fra Verdane Capital til avisen.

Det danske domæne Amazon.dk ejes allerede af Amazon Europe Holding Technologies med hjemsted i Luxembourg.

Amazon er på alles læber for tiden og udgør for tiden en vigtig udfordrer i mange forskellige markeder, hvor selskabet i kraft af sine massive muskler kan være i stand til at disrupte og true mange etablerede spillere.

Det gælder områder som e-handel, shipping, sundheds-markedet, cloud, kunstig intelligens, datacentre, detail-handel og flere andre.

Amazon er blandt verdens største e-handelsfirmaer og verdens største cloud-firma med Amazon Web Services.

Amazons aktiekurs er steget voldsomt i de senere år.

Læs også: Indsigt: Forstå hvorfor hele it-industrien holder øje med Amazon og AWS – og hvorfor Danmark adskiller sig

I dag har selskabet en markedsværdi på 752 milliarder dollar - 4,5 billioner -  hvilket gør det til verdens tredje-mest værdifulde, børsnoterede selskab.

Ifølge Dagens Industri omsætter Amazon allerede i dag for 800 millioner svenske kroner om året.

Læs også: 

Amazon i ny stor nordisk datacenter-satsning - men valget faldt ikke på Danmark

Cloud-markedet vokser vildt: Her er verdens fem største cloud-leverandører lige nu




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere