Artikel top billede

Kaspersky Labs flytter en stor del af selskabet til Schweiz: Vil mane spionrygter i jorden

Russiske Kaspersky Labs planlægger at bygge et stort datacenter i Schweiz. Formål: At kappe det bånd til den russiske regering, som selskabet bliver beskyldt for at have.

Det russiske it-sikkerhedsselskab Kaspersky Labs går inden længe i gang med at opføre et datacenter i Schweiz.

Her vil selskabet analysere indsamlede og mistænkelige filer fra sine kunder i USA og EU, hedder det.

Analysearbejdet er hidtil blevet udført i Kaspersky Labs hovedkvarter i Moskva. Og det vil fortsat være stedet, hvor filer og data fra alle selskabets kunder uden for EU og USA vil blive analyseret.

Ifølge Kaspersky Labs vil filer og data alene blive sendt videre fra Schweiz til Moskva, hvis der er brug for manuel gennemgang.

I dag bliver 99,6 procent af analyserne foretaget maskinelt og automatisk, hedder det.

Ligeledes vil al udvikling af antivirus-software blive flyttet fra Moskva til Schweiz.

Ifølge Kaspersky vil alle processer i det schweiziske datacenter bliver gennemgået af tredjepart for at sikre, at alt går efter bogen.

Der er med andre ord tale om noget af en investering for det russiske selskab. Men det er nødvendigt for Kaspersky Labs for at signalere, at det kapper de bånd til den russiske regering, som selskabet bliver beskyldt for at have.

Kaspersky Labs er således adskillige gange i de senere år blevet beskyldt for at spionere på sine kunder for den russiske regering, som selskabet ifølge beskyldningerne samarbejder tæt med.

Det hører med til historien, at rygterne især har floreret på det amerikanske marked, hvor præsident Donald Trump tidligere har forbudt amerikanske myndigheder at anvende løsninger fra Kaspersky Labs.

Selskabet er også ramt af forbud i Storbritannien og Litauen.

Ifølge Reuters har de amerikanske beskyldninger været en af flere udslagsgivende årsager til, at Kaspersky Labs bygger data- og udviklingscenter i Schweiz.

Selskabet meddeler til Reuters, at det i år vil åbne dets første såkaldte ‘transparency-center’ i Europa, hvor selskabet vil give indsigt i mange ting.

Det schweiziske data- og udviklingscenter får således navnet Swiss Transparency Centre. Det skal stå færdigt inden 2020, og arbejdet begynder inden for kommende par uger.

“Vi forstår, at folk kan have spørgsmål i en tid med geopolitiske spændinger og et stedse mere komplekst cyber-trussel-landskab, og disse spørgsmål vil vi gerne adressere,” lyder det fra selskabet.

En talsmand for Kaspersky Labs siger til Reuters, at ejer og direktør Eugene Kaspersky er ‘upset’ over planerne.

“Han vil hellere bruge pengene på noget andet, men han ved, at det her er nødvendigt,” hedder det.

Læs også:

Dansk sikkerhedsekspert bakker fuldt op om Kaspersky: “Anklagerne ser grundløse ud”

Kaspersky sagsøger USA efter fyring: “Har skadet vores ry og forretning uden beviser”

Så er det slut: Donald Trump forbyder al brug af Kaspersky Lab-software på statslige computere

Endnu et land advarer mod Kaspersky Lab: Mistænkes (igen) for russisk spionage




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere