Artikel top billede

Fortalt til: Dan Jensen | (Foto: Dan Jensen)

Mennesker i IT
Udgivet 20. april 2018 kl. 11.04

Jeg har klistermærker på min computer, fordi det er en måde at signalere på, hvilke teknologier, jeg kender bedst.

Det er selvfølgelig kun et udpluk af teknologier, for man er jo afhængig af, at der faktisk skal være et klistermærke til rådighed og samtidig synes jeg, at jeg skal have nogen kompetence på teknologien, før det giver mening for mig.

Nogle gange får jeg kommentarer om klistermærkerne på computeren, for det er jo også en måde at signalere produktholdninger på.

For eksempel sker det, at folk spørger, hvorfor jeg ikke har deres mærke på den, og så kan vi jo have en dialog om, hvorfor jeg ikke skal det - eller om hvorfor jeg virkelig mangler det.

Der er sikkert også nogen, der synes, at det er megamærkeligt, men ingen har sagt det endnu, og jeg har egentligt den opfattelse, at folk synes, at det er ok cool.

De gennemgående teamer i klistermærkerne er cloud, automatisering og noget DevOps.

Jeg er nok gladest for mit Azure-mærke. Det er sådan en handson-ting, hvor jeg rent faktisk gjorde noget for ligesom at gøre mig fortjent over for mig selv til at sætte det på.

Jeg var for et halvt års tid siden på en Azure-bootcamp hos Microsoft i Lyngby, hvor jeg prøvede at installere værktøjerne, provisionere servere og sætte sikkerhedsgrupper op gennem udviklingsværktøjerne - faktisk ligesom jeg gerne have, at vi selv skal arbejde.

Det var sådan lidt halvt fritid og halv arbejdstid, for jeg synes, at det er megaspændende.

På sådan en bootcamp får man udleveret noget materiale og så er der nogle hjælpsomme medarbejdere fra Microsoft eller nogle Microsoft-partnere, der går rundt og hjælper med at få sat tingene op og få lavet connections til en test-subscription, som man kan bygge noget infrastruktur på.

Så hjælper de én med at få sat Visual Studio op, så den har fat i Azure med de rigtige konti og sådan noget. Og derefter kører man nogle scenarier nærmest som en case.

Det er langt tid siden, at jeg har leget med Visual Studio, og det var sjovt at komme tilbage og se, hvor nemt det egentlig er at etablere infrastrukturløsninger med kode.

Så nu kan jeg faktisk godt bygge noget infrastruktur i Azure ved hjælp af ren kodning.

Jeg har også et klistermærke fra eficode, som vi arbejder med for tiden, hvor vi er ved at komme i gang med DevOps.

Det er megaspændende at finde ud af, hvad DevOps er hos os - det er helt sikkert noget andet end det er hos alle mulige andre. Det er der ikke rigtigt nogen kogebog til.

Jeg kunne sådan set godt tænke mig at have mange flere klistermærker på maskinen, men de har så ikke rigtigt været der, når de var relevante."

Kim Hannibal, CTO og teknisk ansvarlig
JP/Politikens Hus


Flere mennesker i IT Om mennesker i it