Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Her er det nye ‘Teknologipagtråd’ / IT-Branchen åbner i Aalborg / Ny formand til Conferize / Facebook napper Søren Pinds særlige rådgiver

Her er det nye ‘Teknologipagtråd’. IT-Branchen åbner i Aalborg. Ny formand til Conferize. Facebook napper Søren Pinds særlige rådgiver. Nets tester tommelfinger-skanning. 34 it-giganter går sammen om it-sikkerhedsløfte.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne fredag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Her er det nye ‘Teknologipagtråd’

Regeringen er klar med det nye såkaldte Teknologipagtråd, hvis 13 medlemmer skal bygge bro mellem politikerne og ‘den virkelige verden’ i bestræbelserne på at flere danskere til at uddanne sig inden for digitale og teknologiske fag.

I spidsen for rådet sidder Netcompany-direktør André Rogaczewski, der selv fornylig har lanceret et stort initiativ i samme boldgade.

Det kan du læse mere om her: Kan André Rogaczewskis nye it-manifest flytte Danmark i den rigtige retning?: ”Jeg håber, at vi vil se alle typer virksomheder tilslutte sig bevægelsen"

Du finder listen med alle de 13 medlemmer af Teknologipagtrådet her.

Og du kan læse mere om baggrunden for selve teknologipagten her: Flere danske it-specialister på vej: Ny 'teknologi-pagt' skal få tusindvis af unge til at vælge it-uddannelser.

IT-Branchen åbner i Aalborg

Brancheorganisaitonen IT-Branchen åbner repræsentation i Aalborg, hvorfra den nyansatte regionschef Lotte Arentoft skal dække hele Jylland.

“Med tilstedeværelsen i Jylland er der taget endnu et skridt for at sikre, at vi kommer så tæt på vores medlemmers hverdag, som muligt. Det tror vi er vigtigt – både i forhold til, hvordan vi bedst muligt bringer vores aktiviteter ud nærheden af vores medlemmer, men også i forhold til de problemstillinger, vi bringer tilbage til politikerne på Christiansborg,” lyder det fra IT-Branchens direktør, Birgitte Hass.

Ny formand til Conferize

It-firmaet Conferize får ny bestyrelsesformand i skikkelse af Steen Tromholt.

Han afløser den tidligere Falck-topchef Allan Søgaard Larsen på posten. Søgaard Larsen fortsætter dog som menigt bestyrelsesmedlem.

“Jeg er utroligt glad for posten som formand i Conferize. Jeg ser et stort potentiale i virksomheden, som i løbet af 2018 er klar med den nye version af selskabets digitale løsning til den globale konference- og eventindustri. Jeg er helt sikker på, at jeg med min indsigt i både IT- og det at skalere en ung virksomhed, kan bidrage til Conferizes kommende gennembrud på markedet," lyder det fra Steen Tromholt.

Facebook napper Søren Pinds særlige rådgiver

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pinds (V) særlige rådgiver, Martin Ruby, skifter til en stilling som regional chef for Facebooks såkaldte public policy-team for Norden, skriver Altinget.

Martin Ruby tiltræder i det nye job om en uges tid. Han får kontorplads i Facebooks kontor i København og kommer til at referere til en anden dansker, nemlig Thomas Myrup Kristensen, der chef for Facebooks kontor i Bruxelles.

Martin Ruby har tidligere været politisk chef for Google i Danmark og Norge.

Nets tester tommelfinger-skanning

Nets er i gang med en test på københavnske CBS af en ny løsning, hvor man kan betale med sit dankort via simpel skanning af tommelfingeren.

“Løsningen minder om en type biometri, mange i forvejen kender fra smartphones, der kan låses op med et fingeraftryk. CBS-systemet går dog skridtet videre sikkerhedsmæssigt, fordi blodårer er stort set umulige at kopiere. Der skal eksempelvis være blodomløb i fingeren for, at det virker,” lyder det fra Nets i denne meddelelse.

34 it-giganter går sammen om it-sikkerhedsløfte

34 af verdens store it-virksomheder er gået sammen om den såkaldte Cybersecurity Tech Accord, der er en slags pagt, hvor de sammen forpligter sig til at samarbejde om it-sikkerhedsmæssige relaterede problemer.

Der er store muskler bagved, da selskaberne tæller en hel stribe store selskaber: Microsoft, Oracle, Cisco, HP, Facebook, Trend Micro og mange andre er således med.

Med pagten forpligter de sig bland andet til at beskytte alle brugere overalt, modarbejde cyberangreb uanset hvor de finder sted, hjælpe alle brugere til bedre it-sikkerhed og samarbejde.

Du kan hele pagtens ordlyd her: Cybersecurity Tech Accord.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere