Artikel top billede

Ubisoft er også tidligere i Far Cry-serien lykkedes med at lave fængende hovedskurke, og her følger Joseph Seed trup. Han er rablende vanvittig, men på en måde så man ikke er i tvivl om at han selv tror på alle de floskler han prædiker.
Foto: Thomas Blichfeldt.

Anmeldelse: Helvede på jorden findes i det nordvestlige USA

”Ubisoft er klar med det femte kapitel i Far Cry-serien, og leverer et velsmurt actionbrag med en særlig djævelsk og karismatisk skurk.”

Det er næsten ikke til at begribe, at der skulle gemme sig så meget ondskab og vanvid i det tætpakkede skovlandskab, der kun sporadisk afbrydes af passager med kornmarker, og søer der spejler solens stråler på en måde så man med det samme bliver en smule småforelsket.

Som baggrund for et interaktivt actionbrag, har Ubisoft både overgået sig selv og de fleste af deres konkurrenter med deres skabelse af det fiktionelle område Hope County, i den amerikanske delstat Montana. Sjældent har en spilverden været så smuk, grænseløs og indbydende, og det uanset om man bevæger sig til vands, til lands eller i luften.

Far Cry 5 er dog ligesom sine forgængere ikke et pacifistisk underholdningsprodukt, hvor beskuelsen af naturen og dets dyreliv står i højsædet, for selvom begge dele også er muligt, vil størstedelen af spilletiden bliver brugt med automatvåben i hænderne og et nærmest uendeligt antal fjender at bruge dem på.

Omdrejningspunktet for det hele er den rablende vanvittige Joseph Seed, eller The Father som han bliver betegnet af sine tilhængere, der via adskillige knapt så fine virkemidler har etableret et trossamfund der ifølge dem selv udelukkende forbereder sig på samfundets fald. Det står dog ganske hurtigt klart at dette er et skalkeskjul for en ekspanderende militærmagt med uhyggelige intentioner.

I optakten til lanceringen af Far Cry 5, er der ikke blevet lagt skjul på at historien bag spillet til dels er inspireret af nogle af de politiske situationer som de sidste par års tid har trukket de fleste overskrifter.

Man behøver dog ikke at være nervøs for at skulle side gennem time-lange, slet skjulte politiske meninger fra en fortælleklar udvikler, for spillet glemmer på intet tidspunkt at det er en oplevelse hvis primære formål er at underholde.

Og her mærker man friheden, for Ubisoft sætter ganske få restriktioner i forhold til hvordan du vælger at nyde dit besøg i Hope County.

Opgaver og deciderede missioner er strøet gavmildt ud over den store spilverden, men vil du hellere bruge tiden på at jagte dyr eller finde hemmeligheder, er der ingen løftet pegefinger til at minde dig om at du har vigtigere formål i vente.

Den eneste reelle restriktion som udvikleren insisterer på, er at Joseph Seeds tre søskende skal uskadeliggøres inden man kan få en audiens med hovedskurken selv. Dette gøres ved at klare missioner i de forskellige områder af spilverdenen, der hver hører under en af de tre undersåtter.

Desværre er det også her spillet støder ind i sine største problemer, for en ting er at de tre søskende og deres historier ikke er lige så interessante som selve hovedskurken, mens noget andet er at måden at fortælle det hele på mildest talt er lidt firkantet implementeret.

Således oplevede undertegnede eksempelvis at være på vej mod en mission ombord på en helikopter, for i næste sekund at være blevet tryllet ind i en fængselscelle hvorfra der skal undslippes.

Hvordan et par lusede dommedags-profeter havde formået at trylle mig derhen var der ingen forklaring på, men fordi det pinedød var den historie der skulle fortælles i netop det moment, havde spillet selv taget en beslutning som rev mig midlertidigt og meget pludseligt, ud af det jeg var i gang med. Den slags tærer på helhedsoplevelsen, er langt fra en enestående situation og harmonerer slet ikke med et spil der ellers er fint afpudset i så mange andre kanter og leder.

Skulle man savne lidt mere alternativt indhold at gå i gang med, har Ubisoft også smidt en underholdende ”Arcade”-mulighed med i pakken, hvor der bliver åbnet op for et svimlende antal baner og spilmuligheder, som er lavet af spillerne selv.

Udvikleren har virkelig anstrengt sig for her at åbne op for så mange muligheder som muligt, og det betyder blandt andet at man kan bruge grafik og områder fra andre Ubisoft titler, til at lave sine egne baner i Far Cry 5. Banerne i Arcade tager kun et par sekunder at hente, og diversiteten er enorm, hvilket betyder at man allerede på nuværende tidspunkt kan finde alt fra simple snige-missioner til spilmuligheder der får det hele til at smage af PUBG og Fortnite.

En sidste ting som fortjener ros er muligheden for at spille det hele med en ven i co-op. Desværre er selve historiedelen låst til kun to spillere, mens flere kan spille sammen i Arcade. Det havde virkelig klædt historiedelen også at kunne inkludere flere spillere på samme tid, men når det er sagt fungerer co-op muligheden uden de store problemer og åbner endnu mere op for at skabe kaos i Seed-familiens rækker.

Far Cry 5 er et virkeligt underholdende skydespil, med masser af muligheder og indhold. Det er samtidigt også afsindigt smukt, og vil særligt i sin PC-form også være en god måde at få demonstreret på hvad din hardware er i stand til.

Et par skarpe kanter hist og her gør ikke, sætter ikke nogen stopper for at give det en klokkeklar anbefaling herfra, til alle med mod på et godt sammenskruet og virkelig underholdende actionbrag.


Loading ikon