Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Google havde et forrygende første kvartal / Netflix skal bruge ni milliarder kroner til produktion af nyt indhold / Apple igen i Margrethe Vestagers søgelys / Solide tegn på faldende interesse for Apples flagskib

Morgen-briefing: Google havde et forrygende første kvartal / Netflix skal bruge ni milliarder kroner til produktion af nyt indhold / Apple igen i Margrethe Vestagers søgelys / Solide tegn på faldende interesse for Apples flagskib / Danske Cbrain satser på Emiraterne / Kraftig vækst i dansk digital markedsføring

Godmorgen fra Computerworld og velkommen til tirsdagens hurtige nyhedsoverblik.

Google havde et forrygende første kvartal

Googles ejere Alphabet tjener styrtende. I årets første kvartal voksede omsætningen med en fjerdedel i forhold til samme kvartal i 2017 og landede på 31,1 milliarder dollars. Overskuddet blev næste 9,4 milliarder kroner - der er omtrent en fordobling i forhold til samme kvartal sidste år. Det skriver Politiken.

Det gode resultat skyldes til dels, at selskabet kunne indtægtsføre 3 milliarder dollars fra værdipapirer på grund af nye regler.

Hovedparten af indtjeningen i kvartalet skyldes reklamer på Google, YouTube og Gmail, som indbragte 22 milliarder dollars.

Netflix skal bruge ni milliarder kroner til produktion af nyt indhold

Streaminggiganten Netflix udsteder for ni milliarder kroner obligationer. Pengene skal indgå i den pulje på næsten 50 milliarder kroner, som Netflix vil bruge i 2018 på produktion af nyt indhold. Det skriver Finans.

Netflix fik godt 7,4 millioner nye brugere i første kvartal af 2018.

Obligationsejerne vil få en rente på mellem 5,75 og 6 procent, og løbetiden er 10,5 år. Netflix har en langfristet gæld i omegnen af 40 milliarder kroner.

Apple igen i Margrethe Vestagers søgelys

Konkurrencekommissær Margrethe Vestager har åbnet en ny konkurrencesag mod Apple, skriver Finans. Denne gang handler sagen om Apples planlagte køb af den britiske app Shazam, der kan identificere, hvilke musiknumre man lytter til

“Vores undersøgelse sigter på at sikre, at musikfans fortsat kan få glæde af attraktive streamingtilbud og ikke vil opleve færre valgmuligheder som følge af det fremsatte opkøbstilbud,” siger Margrethe Vestager ifølge Reuters i en pressemeddelelse, skriver Finans.

Deadline for undersøgelse er 4. september i år.

Solide tegn på faldende interesse for Apples flagskib

Efter alt at dømme går det mindre godt med afsætningen af Apples flagskibstelefon Iphone X, skriver Bloomberg.

Fem af de største samlefabrik-underleverandører rapporterer og kraftig opbremsning i produktionen efter det højeste niveau blev nået i slutningen af året.

Det tyder ifølge Bloomberg på, at interessen for telefonen er dalet kraftigt allerede et kvartal efter lanceringen.

En analytiker fra det kinesiske researchfirma Trendforce siger til Bloomberg, at iPhone X-produktionen ifølge selskabets estimater faldt med 50 procent i første kvartal af 2018 i forhold til det foregående kvartal.

Danske Cbrain satser på Emiraterne

Cbrain er blevet registreret som en juridisk enhed i en teknologi- og innovationspark i De Forenede Arabiske Emirater, skriver Finans. Parken hedder Sharjah Research Technology and Innovation Park.

Parken er angiveligt en slags frizone, og Cbrain er det første selskab, der er registreret i zonen, skriver Finans.

Kraftig vækst i dansk digital markedsføring

Den digitale annoncering holder fortsat pæn vækstrate. Samlet set steg den med mere end 600 millioner kroner i år 2017 svarende til en fremgang på 9,5 procent i forhold til året før.

Det viser den årlige Online Markedsstatistik fra Danske Medier ifølge en pressemeddelelse.

Annonceomsætningen på de digitale medier stiger fortsat, men der er betydelige forskelle i vækstraterne. Display og Søgeord oplever fortsat tocifrede stigninger, mens Markedspladser og Permission Marketing vokser mindre end den øvrige digitale omsætning.

Rapporten viser yderligere, at automatiseret salg af bannerannoncer fortsat er i massiv vækst og nu udgør næsten 1.7 milliarder kroner, hvilket er 24 procent mere end i 2016.

Mobilomsætningen, der alene omfatter annoncering specifikt indkøbt til mobil har sænket sin vækstrate til 23 procent i 2017.

Kigger man på Markedspladser udgør de en meget begrænset vækst fra 2016 til 2017. Væksten er meget ulige fordelt, idet boliger er vokset med knap 10 procent, mens de øvrige kategorier ligger stort set status quo.

Rapporten er udarbejdet af Danske Medier på baggrund af dataindsamling fra Deloitte. Markedsstatistikken bygger på indberetning fra medlemmer samt markedsestimater.




IT-JOB

Unik System Design A/S

Experienced agile QA Engineer

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere