Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

GDPR har kostet danske virksomheder otte milliarder kroner - og regningen vokser

EU’s nye persondataforordning, der træder i kraft på fredag, har kostet danske virksomheder mindst otte milliarder kroner, anslår Dansk Erhverv.

Det har været dyrt for de danske virksomheder at omstille sig til EU’s nye persondata-regler, som med den nye GDPR-forordning træder i kraft fredag.

Sådan lyder det fra Dansk Erhverv, der med en ny analyse er nået frem til, at GDPR i alt har kostet danske virksomheder otte milliarder kroner.

Pengene er gået til både arbejdstid, ekstern ekspertrådgivning og indkøb af it-løsninger, lyder det fra Dansk Erhverv.

Hertil kommer de fremtidige omkostninger, som ifølge Dansk Erhverv ikke er opgjort, som som ‘givetvis vil være betydelige.’

Brancheorganisationen påpeger, at de otte milliarder kroner ‘formentligt er langt i underkanten’

“Der er fortsat mange virksomheder, der endnu ikke har opdaget, hvor omfattende de nye krav er og ikke er blevet klar til at overholde dem endnu. De risikerer dels store bøder, og dels yderligere udgifter, udover hvad de på nuværende tidspunkt er klar over,” lyder det i undersøgelsen.

Underdirektør i Dansk Erhverv, Geert Laier Christensen, peger på, at det nok er vigtigt, at der er styr på håndteringen af persondata i erhvervslivet.

“Men vi skal også være varsomme, når vi pålægger virksomhederne meget store byrder, som er svære at løfte og tager ressourcer, der i stedet kunne have været brugt på at styrke og udvikle forretningen,” siger han.

Ifølge Dansk Erhverv betyder det, at dansk erhvervsliv bliver mindre konkurrencedygtige.

“De forskellige byrder for erhvervslivet er indirekte med til at svække vores internationale konkurrenceevne. Ovenpå de store udfordringer, som persondataforordningen har betydet for erhvervslivet, er der brug for et tiltrængt pusterum, før man næste gang pålægger os mange og omfattende nye krav og regler,” lyder det fra Geert Laier Christensen.

Gylden mulighed

For it-branchen har EU-persondataforordningen da også været en gylden mulighed.

Allerede for godt et år siden vurderede analysehuset IDC, at omsætningen for it-produkter relateret til GDPR ville blive mere end tredoblet fra 2016 til 2019 til mere end 60 milliarder kroner.

Dansk Erhvev fortalte i marts til Computerworld, at organisationen blev kimet ned af nervøse medlems-virksomheder, som pludselig havde opdaget, at GDPR faktisk også vedrørte dem.

"Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det desperation, men det har spredt sig ret godt rundt, at der er kort tid til. Der er nogen, der har tænkt, at det berører nok ikke os, men nu er det gået op for dem, at ingen kan sige sig fri," sagde advokat Martin Jørgensen dengang til os.

Det kan du læse mere om her: Dansk Erhverv bliver kimet ned af nervøse virksomheder 79 dage før GDPR: "Der er nogen, der har tænkt, at det berører nok ikke os, men nu er det gået op for dem, at ingen kan sige sig fri"

Du finder hele rapporten fra Dansk Erhverv her.

Læs også:

Sådan kommer Cabinn i mål med GDPR uden at bruge en krone på konsulenter: “Vi når det måske ikke til 25. maj - men så et par dage efter”

Kæmpe-opgave: Sådan er Københavns Kommune med 45.000 ansatte og 1.000 it-systemer blevet klar til GDPR




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere