Artikel top billede

Microsoft og Google opdager ny alvorlig Spectre-sårbarhed: Her er Variant 4

Microsoft og Google har opdaget en ny variant af den alvorlige Spectre-sårbarhed, som kan findes i en stor del af verdens computere og smartphones.

Microsoft og Google har opdaget en ny variant af den alvorlige Spectre-sårbarhed, der blev opdaget i slutningen af 2017 og som gav store dele af it-branchen og alverdens it-brugere grå hår i hovedet.

Spectre-sårbarheden er alvorlig - ikke mindst fordi den findes i hardwaren - og altså ikke i softwaren, som det ofte er tilfældet med sårbarheder.

Det gør det til en meget omfattende og kompleks opgave at patche den.

Den nye sårbarhed, som Microsoft og Google har opdaget, kaldes for Speculative Store Bypass (Variant 4).

De to første versioner - Variant 1 og Variant 2 - blev kendt som Spectre, mens Variant 3 bliver kaldt for Meltdown.

De blev opdaget af udviklere tilknyttet Google Project Zero (GPZ).

“Som de øvrige GPZ-varianter anvender Variant 4 ‘speculative execution,’ hvilket er en udbredt feature i de fleste moderne processor-arkitekturer, til potentielt at gøre visse typer data tilgængelige via sidechannels,” lyder det nu fra Intel.

'Speculativ execution' er en kerne-komponent i moderne processor-design i dag. Med denne funktion afvikler processoren i en rasende fart 'spekulative' instruktioner, som er baseret på tilsnigelser, som formodes at være korrekte.

Er de valide, fortsætter kørslen. Er de ikke valide, afbrydes den.

Variant 4 findes i processorer fra Intel, AMD, ARM samt i IBM's Power 8, Power 9 og System z-processorer.

Det betyder kort og godt, at den findes i en stor del af verdens computere, smartphones, tablet-computere og andre enheder.

Endnu ikke udnyttet

Intel har endnu ikke opdaget nogen tilfælde, hvor Variant 4 er blevet succesfuldt udnyttet af hackere, lyder det fra selskabet.

Ifølge Intel har langt de fleste browser-leverandører ‘heldigvis’ udsendt mitigationer til Version 1 i januar.

Disse opdateringer gør det ifølge selskabet langt sværere for hackerne at udnytte side channels i webbrowsere, og de kan også anvendes til at løse problemet med Variant 4.

For at være på den sikre side, har Intel dog udsendt en ny mitigation særligt rettet mod Variant 4. Den består af en kombination af mikrokode og software-opdateringer.

Red Hat har lagt en video ud på YouTube, hvor du kan se, hvordan Variant 4 kan udnyttes.

Den finder du her:

Læs også:

AMD klar med opdateringer, der beskytter mod Spectre - men der kan gå lang tid, før du får dem

Microsoft fjerner patch-blokering i Windows 10: Nu kan alle maskiner igen downloade patches mod Spectre/Meltdown




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere