Artikel top billede

Flere end 40 kommuner er ikke klar til GDPR: "Hvis de grundlæggende er langt fra at nå i mål, så er det absolut ikke acceptabelt"

En rundspørge viser, at mange af landets kommuner slet ikke er klar til at håndtere de nye GDPR-krav, der gælder fra i dag. Man skal ikke regne med en "karensperiode", lyder det fra Datatilsynet.

I dag er det GDPR-dag, som landets virksomheder og offentlige organisationer forhåbentlig har arbejdet frem i mod i lang tid. Det er mere end to år siden, at EU var klar med Persondataforordningen, men på den store dag, viser en undersøgelse nu, at det halter gevaldigt hos mange af landets kommuner.

I en rundspørge blandt Danmarks 98 kommuner, foretaget af DR, svarer 41 kommuner, at de ikke er klar til GDPR, der træder i kraft i dag.

Det skriver DR.

Læs også: Velkommen til en ny tid: GDPR er kommet for at blive - og det bliver (nok) strammere endnu

86 kommuner har svaret tilbage

86 kommuner har svaret på DR's rundspørge, hvor 41 oplyser, at de ikke er klar og henviser til kompleksiteten og vejledninger, der har været lang tid undervejs eller stadig ikke er publiceret.

40 kommuner tilkendegiver, at de er klar, men tilføjer, at kravene er så omfattende, at det kan være svært at give garantier.

De sidste fem kommuner, der har svaret på rundspørgen, ved ikke om de er klar.

Det er ikke acceptabelt

Datatilsynet siger til DR, at der ikke vil være en "karensperiode", hvor man lige kan få styr på det sidste, og henviser i øvrigt til, at kommunerne har haft forberedelsestid idet Persondataforordningen udkom for to år siden.

"Der skal selvfølgelig være rum til at få finjusteringer på plads, men hvis de grundlæggende er langt fra at nå i mål, så er det absolut ikke acceptabelt," siger Jesper Husmer Vang, chef for den enhed i Datatilsynet, der skal føre tilsyn med om reglerne overholdes.

Er du på bagkant, anbefaler vi, at du læser denne artikel med gode råd til en række hurtige manøvrer, som i hvert fald kan hjælpe dig lidt på vej i denne kritiske tid: Overblik: Her har du gode råd til GDPR-slutspurten frem mod 25. maj

Læs også: Datatilsynet står klar til første tilsyn efter GDPR: Hvem bliver den første, der får besøg?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere