Artikel top billede

Se kortet: Her bliver Danmarks næste mega-datacenter placeret

Danmarks næste store datacenter bliver placeret på en mark, hvor der tidligere har været planer om at opføre en kæmpemæssig vindmøllefabrik.

Det nye mega-datacenter, som en endnu ukendt udenlandsk virksomhed efter planen skal opføre i Esbjerg, bliver placeret på en 250 hektar stor grund, hvor det tidligere har været planen, at Siemens Wind Power skulle have bygget en gigantisk vindmøllefabrik.

Det fremgår af en miljøvurdering fra Esbjerg Kommune.

Som du kan se på kortet herunder, er den store grund i dag primært udlagt til marker.

Tæt på motorvej og fiber-kabel

Grunden afgrænses til vest af motorvejen E20 også kendt som Esbjergmotorvejen, mens grunden mod nord afgrænses af Andrupvej og mod øst af en række parcelhuskvarterer i Andrup.

13 kilometer øst for Andrup finder vi i øvrigt byen Endrup, der kommer til at være endestation for det transatlantiske fiberoptiske søkabel Havfruekablet, der til næste år kommer til at gå fra den amerikanske østkyst til den danske Vestkyst.

Læs også: Nyt gigant-datacenter kan være på vej til Danmark: Stor aktivitet på grund ved Esbjerg

Vindmølle planer skrinlagt

I 2008 blev det offentliggjort, at Siemens Wind Power skulle opføre en kæmpemæssig vindmølle-fabrik på grunden, der efter planen ville skabe knap 2.000 nye arbejdspladser.

Men i 2010 blev planerne skrinlagt, da Siemens Wind Power i stedet valgte at placere fabrikken i Storbritannien.

Læs også: Datacenter-ekspert: Kun få virksomheder kan bygge et datacenter af den størrelse, som planlægges i Esbjerg

Esbjerggenserne skal dog ikke gøre sig håb om, at det nye datacenter vil skabe et lignende antal arbejdspladser.

Erfaringsmæssigt ved vi, at selv kæmpemæssige datacentre sjældent skaber mere end nogle få hundrede job.

Eksempelvis har Viborg Erhvervsråd forudset, at Apple datacenter i byen vil skabe knap 300 arbejdspladser, hvis man ikke medregner de mange midlertidige job på byggepladsen, der vil opstå i konstruktionsfasen.

Læs også:
Så mange arbejdspladser bringer Apple med til Viborg




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere