Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Continental forbyder alle medarbejdere at anvende Snapchat og WhatsApp / Zalando åbner for 18 dages kredit / Fusion skaber ny robot-satsning i Odense / CEO i Verizon stopper

Continental forbyder alle medarbejdere at anvende Snapchat og WhatsApp. Zalando åbner for 18 dages kredit. Fusion skaber ny robot-satsning i Odense. CEO i Verizon stopper.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne mandag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Continental forbyder alle medarbejdere at anvende Snapchat og WhatsApp

Tyske Continental forbyder alle sin medarbejdere at anvende Snapchat og WhatsApp på deres firma-telefoner, meddeler selskabet her.

Selskabets ledelse er bekymret over beskyttelsen af ikke mindst de kontakt-data, som medarbejderne gemmer på deres telefoner.

“Tjenesterne [Snapchat og WhatsApp, red] har mangler, når det gælder data-beskyttelse, da de tilgår brugernes private og nogle gange fortrolige data,” lyder det fra Continental.

Zalando åbner for 18 dages kredit

Den tyske e-handelsbutik Zalando åbner for 18 dages kredit til kunderne. Det betyder, at man nu kan skrive tøj hjem, prøve det og eventuelt sende det retur uden at man er nødt til at lægge penge ud, skriver Børsen.

Ifølge avisen bliver omkring halvdelen al tøj købt i butikken returneret i dag, og det har i lang tid været gratis at returnere varer.

“Det er en del af vores forretning, og når vi har en stor returprocent, så viser det, at folk har forstået konceptet. I en fysisk butik prøver du jo også varerne,” siger nordiske direktør Kenneth Melchior til avisen.

Fusion skaber ny robot-satsning i Odense

Den tidligere topchef i Universal Robots, Enrico Krog Iversen, vil fusionere de tre små robotfirmaer On Robot (Danmark), Optoforce (Ungarn) og Perception Robotics (USA), skriver Børsen.

Den nye virksomhed sigter efter en omsætning på to milliarder kroner i 2023 og får hovedsæde i Odense under navnet On Robot.

“Der er simpelthen nogle markedsmæssige muligheder og interne synergier, som det giver mening at høste. De enkelte selskaber fortsætter med selvstændig udvikling og produktion. Men vi sørger for, at kollegerne taler sammen, for der er ingen grund til at udvikle de samme ting tre gange," siger han til avisen.

CEO i Verizon stopper

Topchef i den amerikanske telegigant Verizon, Lowell McAdam, stopper i selskabet og afløses af svenskeren Hans Vestberg, der i 17 år var CEO i Ericsson. Hans Vestberg tiltrådte som CFO i Verizon i foråret 2017.

Vestberg har stået i spidsen for Erisson udrulning af 4G LTE og selskabets planer 5G-planer.

Flere amerikanske erhvervsmedier skriver, at valget af ham indikerer, at Verizon vil satse på trådløs teknologi fremfor film og underholdning som flere af de rivalerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere