Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

KL ramt af kæmpehack - 40.000 danskeres data lækket

KL blev for to uger siden ramt af et kæmpe hackerangreb, der først blev opdaget 10 dage senere.

KL blev for to uger siden ramt af et stort hackerangreb, der har ført til, at data på ikke mindre end 40.000 danskere har ligget offentligt tilgængeligt på nettet.

Det drejer sig om data som navn, stilling, arbejdsplads, mailadresse, telefonnummer samt password til kl.dk og brugerforummet Dialogportalen.

Alle oplysningerne har i de seneste par uger været til salg på internettet, og KL blev først opmærksom på problemet, da Rigspolitiet gjorde opmærksom på det.

De 40.000 danskeres data har ligget i en database hos KL, som ikke har været krypteret.

KL understreger, at der ikke er tale om personfølsomme oplysninger som cpr-numre, bankoplysninger eller lignende.

“Vi har nulstillet alle adgangskoder til KL.dk og Dialogportalen og retter nu henvendelse til alle brugere. Vi havde også allerede for to måneder siden – inden vi blev opmærksomme på dette hackerangreb – en gennemgang med vores it-sikkerhedsleverandør, som førte til en række forslag til forbedringer, som vi alle har indført og dermed hævet vores sikkerhedsniveau væsentligt,” meddeler KL’s kommmunikationschef Ida Thuesen.

KL vil nu have en redegørelse fra organisationens systemleverandør om grunden til, at de 40.000 danskeres data ikke har været krypteret.

Sikkerhedsekspert Peter Kruse fra CSIS siger til DR, at angrebet er helt klassisk, og at han ikke kan forstå, at en stor organisation som KL ikke har sikret sig bedre.

"Det er problematisk, at så nemme indbrud kan foregå. Her er der ikke tale om 'rigtig' hackeraktivitet. Det er formentlig unge mennesker, som bare sidder og leger," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere